Sygdomsfabrikken: Forebyggelse og sundhedskampagner kan slå dig ihjel

Sygdomsfabrikken:  - Det går langsomt op for regeringens politikere, at sundheds-forebyggelse og kampagner for folkesundheden er en dårlig ide

Klaus K,

04/12/2010


Sygdomsfabrikken: 
- Det går langsomt op for regeringens politikere, at sundheds-forebyggelse og kampagner for folkesundheden er en dårlig ide. De virker ikke. Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V) er opgivende:

"Jeg har som læge, forsker og politiker været med på sundhedsområdet i 40 år. Vi har talt om, at folk skal spise anderledes - men vi har fået flere og flere fede ... man kan godt blive lidt opgivende, for hvad hjælper det? Hver regering har store forebyggelses-projekter, men der er ikke kommet en pind ud af det.”

Nej - tværtimod. Og det er værre endnu. For sundhedsforebyggelse virker omvendt. Det ene projekt efter det andet har den modsatte effekt. Når staten siger til folket, at de er syge, eller at de dør før tiden - ja, så bliver de syge.

Det er den såkaldte "nocebo-effekt", der spiller ind: Nocebo er Placebo's onde søster. Negative forventninger til helbredet er en sand dræber. Derfor bliver folk syge, når staten "forebygger" dem - og på den måde bliver Sundhedsstyrelsen til "Sygdomsfabrikken" - en fætter til Taberfabrikken.

Heldigvis er det kun et fåtal af danskerne, der hopper på kampagnerne og lader sig "forebygge". Der er selvfølgelig altid nogen morakkere, der fiser rundt med skridttæller, hårbånd & vandflaske, når Sundhedsstyrelsen siger de skal. Det er deres valg - men det store flertal gider ikke høre på sundhedsvrøvl, uanset hvor meget, der væltes ud.

Vi bestemmer selv over vores krop …

[ fra Ekstra Bladets "Vrisne gamle mænd" 4. dec. Læs hele artiklen her: Klaus K blog ]