Sygeplejerske: Hvorfor må jeg ikke betale min lægeuddannelse selv?

Sara Parsson blev uddannet sygeplejerske i 2014, men efter at have arbejdet som sygeplejerske har hun fået mod på at uddanne sig til læge

Ikke angivet Ikke angivet,

24/11/2016

Sara Parsson blev uddannet sygeplejerske i 2014, men efter at have arbejdet som sygeplejerske har hun fået mod på at uddanne sig til læge. Hun er endda så motiveret for at læse til læge, at hun er indstillet på at betale det, udannelsen koster. Men det kan hun ikke få lov til.

Torsdag førstebehandler Folketinget nemlig et lovforslag, som skal forhindre såkaldt dobbeltuddannelse. Altså er det som udgangspunkt ikke længere muligt at tage to videregående uddannelser. Et politisk flertal med regeringen i spidsen står bag stoppet for dobbeltuddannelse.

»Jeg vil gerne være realistisk, og jeg vil være meget åben over for brugerbetaling. Jeg er parat til at betale for at gå på studiet, men det må jeg ikke. Hvis dette lovforslag går igennem, er jeg helt afskåret fra at søge,« fortæller Sara Persson, der allerede var gået i gang med at skrive på ansøgningen til kvote 2 på Københavns Universitet, da den politiske aftale om dobbeltuddannelse blev indgået i sidste uge.