Tag jer sammen!, kvinder

En voksen kvinde viser et nødtørftigt dækket nøgenbillede af sig selv på facebook, og snesevis af kvinder overdænger hende med rosende ord om at ...

Torben Mark Pedersen,

21/12/2015

En voksen kvinde viser et nødtørftigt dækket nøgenbillede af sig selv på facebook, og snesevis af kvinder overdænger hende med rosende ord om at være "fantastisk", "modig" og "sej".

Der er ikke noget at sige til, hvis kvinders ambitioner ikke er særlig høje, hvis de overdænger hinanden med ros, hver gang de gør noget helt banalt. Vi ser det samme med unge piger, der poster billeder af sig selv med trutmund, og alle veninderne overstrømmer med med "smuksag", "fantaztizk", røde hjerter og anden infantil ros.

Det er sikkert en særlig kvindekultur, som vi mænd ikke forstår og ikke er en del af, men er det virkelig værdier I ønsker at videregive til jeres døtre? At skamrose dem for ingenting? At skabe en kunstig forestilling om værdien af at være noget frem for at præstere noget?

Mersiha Cokovic har skrevet årets mest læste indlæg i Berlingske. Se dét er fantastisk, og det er det uanset hvilket køn, Mersiha har (ikke at jeg er i tvivl).

Ærlig talt kvinder: Tag jer lige lidt sammen.

Kilde: