De tragiske begivenheder i Paris i nat er endnu et angreb på den vestlige verdens frihed og samfundsorden. Terroristerne gør befolkningen mere utryg, og øger befolkningens tilbøjelighed til at søge tryghed fra propaganderende demagoger, der påstår at problemet er at der stadig er en rest af frihed tilbage i samfundet der ikke overvåges og kontrolleres.
Angrebene der på nuværende tidspunkt ser ud til at være udført af fanatiske religiøse tosser, kan gøre enhver mindre tryg i en ellers fredelig del af verden. Paris har været ramt flere gange i de seneste år og ligger blot 1050km fra Danmarks grænse.
Vi kan forvente at statens håndlangere, politikerne, vil stille sig frem og forsøge at sælge mere propaganda om tryghedens lyksaligheder ved at give mere magt, mere overvågning og flere penge til politikernes dispositioner. Disse nye midler skal bruges i de offentlige bureauer, hvor uselviske bureaukratiske samfundshelte skal hyres til at overvåge fru jensens tøjindkøb online, hvor hendes mands nummerplade har været, hvilken fart bilen skyder på landevejen, såvel som hendes samtaler med frisøren. Alt sammen skal sættes i værk i et meningsløst og håbløst forsøg på at beskytte os fra vanvittige psykopaters umenneskelige tankeværk.
Denne kontrollerende dagsorden vil til syvende og sidst kun tjene til at berige samfundssnylterne, de offentlige bureaukrater og politikerne på bekostning af frihed, fremdrift og privat velstand. "Et offer de er villig til at give" - på vores vegne, naturligvis. Politikerne kan se fornuften i at tage flere resurser fra samfundet for at kunne beslutte, dirrigere og regulere i et forsøg på at opretholde ideen om at staten kan løse samfundets problemer. Den almindelige skatteyder bedrages og øger sin tiltro til at julemanden findes.
Enhver der stiller spørgsmålstegn ved statens eminente rolle som opgaveløser i samfundet mødes normalvis med skepsis, for den almindelige dansker er flasket op med postulaterne fra den endeløse række af nyttige idioter i medierne, udddannelsessystemet og på den lokale knejpe om, at staten sandelig bedriver heltegerning i de opgaver den løser, og vi ikke kan løse problemerne på anden vis end ved at betale mere i skat og lade os yderligere chikanere i vores frie omgang med hinanden.
Man kan fromt spørge om alle de udgifter staten pålægger samfundet er økonomisk, især med tanke på at selve styringen af "opgaveløserne" er bureaukratisk mens finansieringen foregår ved at pålægge afgifter og skatter der øger incitamentet til ikke at forbruge, ikke arbejde, ikke investere - kort sagt ikke at foretage sig nyttige og værdifulde handlinger i samarbejde med sine ligeværdige medmennesker.
Staten er som altid ude på at tilrane sig større magt, flere penge, mere kontrol og mindre frihed ved at sælge budskabet om at man med vold og magt kan gennemtvinge et bedre samfund, end det samfund der er friere. Statens selvoprettelseskraft er enorm, og enhver lejlighed der byder sig til at udvide magtsfæren og reducere borgerens frihed og dermed dennes mulighed for at handle til sin egen og andres tilfredsstillelse på markedet, gribes af egennyttige politikere, bakket op af medierne der lyksaligt interviewer bureaukraterne der enstemmigt siger at dette problem kan staten løse for os. Eksempelvis vil vi sikkert nu tudes ørerne fulde af selvmodsigende floskler fra statselskende universitetsprofessorer om at hvis vi bare gav PET og politiet flere resurser, så ville vi blive mere trygge.
Alt for få mennesker stiller spørgsmålstegn ved om de politisk anvendte resurser i det hele taget bruges fornuftigt. Tænk på hvorledes politiet undgår at udføre fartkontrol i "belastede områder", fordi beboerne er lidt uhøflige og kaster sten på politiet. Hvis politiet får flere resurser kan i være sikre på at de som bliver kontrolleret er jer selv, de fredelige og lovlydige borgere vil blive finkæmmet i endnu flere totalkontroller, nummerpladeregistreringer og fotofælder.
Det grænser til at være rendyrket religion, hvis man tror på at staten kan løse alle disse svære samfundsproblemer, især set i lyset af hvilke styringsmetoder og finansieringsformer der benyttes til at gennemføre opgaven. Løsningen på problemet er næppe mere vold i samfundet.
[EDIT] Slettet sidste linje.
