Skulle Thorning få brug for et catchy slogan til valgkampen, så er 'no change' helt oplagt. Der skal ikke ske noget, vi har ingen visioner, det skal bare være som det plejer. Tiden er ikke til 'change' for vi mangler fuldstændig ideer - eller måske er det embedsmændene, der ikke har flere forslag i skuffen og derfor ved politikerne ikke, hvad de skal finde på.
Problemerne er der ellers nok af for Socialdemokratiet, der på den ene side er tilhænger af globaliseringen, men bare ikke ønsker at tilpasse vores økonomiske virkelighed til den globale konkurrence. I stedet slår de syv kors for sig, når de hører om udenlandske løn- og arbejdsvilkår. Sådan noget vil vi ikke have - hvorfor kan vi ikke bare få lov til at eksportere vore varer uden unfair konkurrence fra nogen, der vil arbejde billigere? Der er store dele af en socialdemokratisk bevidsthed, der slet ikke har taget globaliseringen ind. På den måde er alle socialdemokrater en slags skabs-DF'ere.
Den evindelige diskussion om størrelsen på den offentlige sektor er også mentalt død for det er tilsyneladende umuligt af få en kvalificeret diskussion om, hvordan den offentlige sektor fx har båret sig ad med at vokse de seneste 10 år, når der ikke arbejder flere sygeplejersker, politimænd, skolelærere, sosu-assistenter osv end for 10 år siden, ja, endda færre. Enhver der kender til den offentlige sektor kan sagtens forklare dette: et væld af papirarbejde, målsætninger, evalueringer af målsætninger, rapporter om evaluering af målsætninger, nye målsætninger, nye digitale løsninger, som i teorien skal spare et eller andet, men ender med at kræve en endnu større administration. Kort sagt: new public management hærger den offentlige sektor.
De nye systemer skærer i antallet af virkelige ydelser, men kræver til gengæld en hær af konsulenter, rapportskrivere og administrative medarbejdere samtidig med at en stadig mindre del af den effektive arbejdstid går til det, som egentlig var formålet - fordi man skal huske at sætte nye, mål, som skal tastes ind, evalueres og bruges til at køre hele møllen forfra igen.
Når nogen så foreslår at skære ned på alt dette, så er automatreaktionen, at man da ikke kan undvære nogen i den offentlige sektor for de er jo allerede så pressede af alt det ekstra administrative arbejde, der hele tiden lægges oven i deres egentlige arbejde. Suk. Det er tilsyneladende umuligt at skære selv simple budskaber om den offentlige sektor ud i pap: lad de ansatte i den offentlige sektor i højere grad arbejde med det, de oprindeligt var uddannede til og skær ned på administrationen, der er som et vildtvoksende uhyre. Vækst i det offentlige har de seneste mange år ikke betydet flere hænder i det offentlige og hvad skal vi så med en sådan vækst? Derimod kan en nedskæring af administrationen i det offentlige betyde flere hænder til det egentlige og vil vi ikke gerne have en sådan nedskæring?
Problemet er, at en sådan tankegang ville kræve, at man fastholder to modsatrettede tanker på en og samme tid, nemlig at en administrativ nedskæring kan frigive flere egentlige hænder. Måske er problemet at to modsatrettede tanker, der fastholdes i én tanke, slet ikke lader sig formidle på TV. Her kan man kun forholde sig til en tanke ad gangen: enten vækst i det offentlige eller nedskæring.
Det Danmark du kender er et Danmark med konstant vækst i den offentlige sektor og her skal være 'no change' for hvem skal ellers passe vore syge og vore børn? Jeg kan allerede nu mærke, at det bliver en ulidelig valgkamp, for ingen vil høre efter, hvad nogen siger.
