Fugle på taget? - Skatteministeren Holger K. Nielsen's beregningsgrundlag at den nye Nordsø-aftale sender 28,5 mia. kr. i togfonden, halter en smule, mener Martin Næsby, direktør Olie Gas Danmark
Den skærpede beskatning af Bayerngas' milliard-investeringer, som selskabet allerede har foretaget, rammer med tilbagevirkende kraft. Dette skattemæssige tillidsbrud kan resultere i, at også andre efterforskningsselskaber vil holde sig fra at investere i Nordsøen i de kommende år. Men når konsekvenserne viser sig om nogle år ved bl.a. tab af arbejdspladser i olieindustrien og tilknyttede underleverandører, er regeringen formentlig en anden.
Martin Næsby siger: ”Hvis man vil have togfonden realiseret med penge fra Nordsøen, skal man give nogle selskaber incitament til at investere yderligere – ikke jage dem væk, som man nu har gjort med Bayerngas og måske også Hess. Det er ikke godt for dansk økonomi – som kommer til at mangle indtægter fra Nordsøen samtidig med, at mange vil miste deres jobs i sektoren. Udover den produktionshæmmende aftale, regeringen har lavet, finder han det dybt kritisabelt, at der LOVGIVES MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT.”
Ifølge Lauge Skovgaard Poulsen, der er forsker i international politik og økonomi ved Oxford University og London University, kan selskabet Bayerngas sagsøge Danmark med krav om kompensation under den såkaldte energichartertraktat, som Danmark har underskrevet.
Bayerngas hævder, at overgangsordningen i den nye olieaftale betyder, at 84 procent af de 5 milliarder kroner, som selskabet allerede har investeret i oliefeltet Hejrefeltet, BESKATTES MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT.
Bayerngas meddelte, at de vil droppe fremtidige investeringer i den danske Nordsø som følge af aftalen, og i går truede Hess med det samme.
Pga. forventet færre indtægter til statskassen, hvis olieselskaber fravælger investeringer i den danske del af Nordsøen, så tænker politikere på at finansiere investeringen til togfonden bl.a. via skatteforhøjelser.
