To historier

Jeg fik fladet ud foran TV2 i aftes, hvor jeg havde mulighed for at se to dokumentar-programmer fra TV2’s hånd

_slettet_bruger_170 Ikke angivet,

06/05/2011

Jeg fik fladet ud foran TV2 i aftes, hvor jeg havde mulighed for at se to dokumentar-programmer fra TV2’s hånd.

I det første program ”Klamphuggerne” fulgte vi en sympatisk og yderst behagelig journalist, der var på besøg hos en familie der var blevet bondefanget af en bygherre. Bygherren havde solgt dem et hus, der var fyldt med fejl, og vinklingen var selvfølgelig at pengemanden (bygherren) var skurken, mens ofret var den sagesløse familie. Programmet var lødigt, og jeg skal være den første til at rose at journalisten gjorde et godt job. Hun valgte IKKE at stikke en mikrofon op i hovedet på en politiker, med standardspørgsmålet: ”Og hvad vil du så gøre ved det?”. Programmet var saglig, og vinklingen var, så vidt jeg kunne se, den helt rigtige. Hun var særdeles kritisk overfor bygherren, og prøvede det bedste hun kunne, at stille nogle kritiske spørgsmål til ham. I et frit marked er det en af journalisternes fornemmeste opgaver, at afdække svindel og bedrag eller, som i dette tilfælde, dårlig forretningsetik.

Det andet program fik derimod den stik modsatte vinkling. Programmet hed ” Razzia - SKAT rykker ud”, og her fik jeg så den tvivlsomme fornøjelse at følge nogle toldere og skattefolk, i deres jagt på penge. Men denne gang var der ingen sympati for de dusinvis af mennesker der fik frataget biler, penge og værdighed.

Denne gang var rollerne pludselig byttet om. Denne gang var det pengemændene der var ”de gode” og de sagesløse var ”de onde”. Vi fik set en del, primært udlændinge, der ikke havde betalt vores vanvittige registreringsafgift på 180 %, og stod forladt på en motorvej, mens deres bil (som de havde købt og betalt for) blev konfiskeret. Men ingen kritiske spørgsmål til disse skattejægere og til deres skruppelløse metoder. De fik derimod lov til at ævle løs om retfærdighed og lov og orden og det umoralske ved ikke at betale skatter.


Jeg så hvordan en skattejæger blot åbnede sin laptop, og på et splitsekund kunne se sit offers liv udfolde sig foran sig. Hvor han havde boet, hvor han havde arbejdet, og hvor længe og hvordan. Hvem han var gift med og hvor mange børn han har, og hvor længe han havde haft dem. Guderne må vide hvad denne skattejæger ellers kunne finde frem af dybt private oplysninger, ved et simpelt klik på en sin djævelsk snedige laptop. Om ham, om mig og om dig. Igen var der ingen kritiske spørgsmål. Ingen spurgte om Danmark er blevet et overvågningssamfund, og om de ikke var gået for vidt. Man spurgte ikke skattejægeren hvordan han havde det med at snage i andre folks privatliv i sin jagt på penge. Ingenting. Nej, han fik derimod forklaret os at det skam var for vores eget bedste at han ved stort set alt om os.

Og sådan fortsatte det. Flere biler blev konfiskeret, nogle blev anholdt på dramatisk vis, fordi de var i besiddelse af nogle indtørrede planter, og så videre og så videre. Jeg ved ikke hvad pointen i dette dokumentar-program var – sandsynligvis prøvede man at gøre en flok pedantiske skattejægere til helte, og gøre os bange for polakker. Personlig blev jeg skam også skræmt fra vid og sans. Ikke af polakker og slovener der ikke kører på danske plader - ej heller af et par hash’ere. Nej, det er folkene fra Told og Skat der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Sikke en magtfuldkommenhed. De ved alt om os og de skyr ingen midler. Og de har, modsat bygherren, loven i ryggen.

Og medierne? Disse selvbestaltede ”magtens opsynsmænd”? De vender skam ikke det blinde øje til. Nej, de står på sidelinjen og klapper.

Kilde: