Truslen fra Kvindernes Planet

Helt ærligt. Jeg mener det! Helt ærligt, jeg er IKKE liberalist. Jeg er IKKE mandschauvinist (med mindre du spørger Jette Hansen). Du ved, jeg er ham den fedladne fyr, der sidder i hjørnet på arbejdspladsen og giver alle andre ret. Fyldt til randen med feminine værdier, hvilket jeg gang på gang må høre fra kollegaer. Det viser sig også i de tests, som ethvert arbejdende menneske efterhånden skal igennem for at finde sin plads i en gruppe. Kagemutter. Konsensusfyren. Kysserumpen. Kært barn har mange navne, og det kære barn kerer sig tilfældigvis om andre mennesker. Men her stopper legen så. For selvom alle jeg kender, kan nikke genkendende til denne beskrivelse, så er der kvinder i landet, som uden at kende mig eller mine handlinger, mener, at det eneste jeg er ude på, er at undertrykke kvinder, skide dem i munden og vaske mine kønsdele med deres aflagte trusser. Hvad fanden er den af?

Fordi man har en holdning om, at den danske feminisme er gået for vidt. At den har overhalet virkeligheden, så er man pludselig et skidt kvindehadsk menneske, der tilhører "familien sort" og aldrig burde få lov til at ytre sig igen.

Du tror, det er løgn? Så læs lige Jette Hansens indlæg om min person. Hun kender mig jo, den gode feminist. Formastende har jeg jo skrevet et indlæg, der kritiserede Kvinfo. Fyyy Rikki. Slemme dig. Du er dum. RIGTIG DUM. Det er jo praktisk talt retorikken. Og som om det ikke er nok med Jette Hansen, så er Susanne Staun ligeledes en retorisk mester i at udgyde mundfæces ud fra den eneste logik, at en stakkels mandsperson har ytret sig negativt om Kvinfo. Lennart Kiil og flere får en bredside af rang, fordi manden af egen pung og pen ytrer sig skeptisk imod Kvinfo, men det MÅS MAN IKKE... Det er faktisk hele pointen i Susanne Stauns alt for lange kronik i Politiken.

"En slags digital skurvogn, hvor mænd kan være mænd og lutre sindet ved at læse en efterhånden omfattende artikelbase." - Så har man ligesom fået Susanne Stauns holdning til Manfo, som er nøjagtig ligeså værdiladet som Lennart Kiils holdning til Kvinfo. Forskellen er bare, at Susanne er fortaler for feminisme, og det er Lennart ikke - hvilket ifølge Susanne Staun er bevis nok for, at Lennart Kiil og Manfo-projektet er undergravende for demokratiet, sammenhængskraften og velfærden i Danmark. Jeg siger velbekomme og kaster en lille smule op i munden på mig selv, mens jeg spekulerer på, hvem der er den krænkende part i denne sag?

Susanne vil også gerne prøve at putte alle kritikere af Kvinfo i samme bås, så hun fortsætter: "Så lad mig her mere præcist bruge betegnelsen ’liberalister’ for de frihedselskende mennesker, der i stor stil udklækkes på CBS, holder til i den libertære tænketank Cepos og udveksler meninger på den ’borgerlige netavis’ 180 grader; således undgås også, at de bliver sovset ind i de udstrakte arme, der ligger i ordet ’liberal’." - Tillad mig at henvise til dette indlægs første sætninger. Jeg er derudover heller ikke udklækket på CBS, jeg lytter sjældent til CEPOS, men desværre (Og sikkert til stor tilfredsstillelse for SS) udveksler jeg holdninger med andre på 180grader.dk - I sin enøjede kritik af kritikere af feminisme, karikerer SS gang på gang kritikerne og tager ikke objektivt stilling til kritikken, men opsætter derimod udelukkende ad hominem-argumenter, som hun ved Politikens læsere slubrer i sig, som en Amstaff-tæve indtager pølse.

"Folk kan sagtens tænke selv, påstår liberalisterne uden noget som helst historisk belæg". Jamen Susanne, så er vi inde ved kernen i din kritik. Lennart Kiil og andre tror, at folk kan tænke selv, men du er af den overbevisning, at kun du og Kvinfo kan tænke, mens alle andre skal påtvinges dine superiore holdninger og tanker. Tænk at det usympatiske og helt igennem dårlige menneske Lennart Kiil forestiller sig, at et menneske, måske endda en kvinde kan tænke selv. Uhadada... Med sovs på og løg ved siden af.

I sin evige søgen efter fortryllende argumenter, ophøjer SS-Ilse en enkelt engelsk bloggers indlæg til endegyldig sandhed: "Det er dybt unfair over for mænd. Moderne mænd er bare ikke interesserede i den barselsorlov, som regeringen nu vil pålægge virksomhederne. De er meget gladere for at arbejde meget, undgå børnepasning så meget som muligt og generelt bare være mænd« (Daily Mail, 2006)." - Alle mænd, ja ALLE MÆND VIL MED ALT MAGT UNDGÅ BØRNEPASNING. DE VIL VÆRE MÆND OG SKRIVE MED STORE BOGSTAVER. JEG SAGDE ALLE MÆND. Og man forstår SS-Ilses skræk, for ingen kan jo tænke. Ingen familie har valgt selv, det er kun MANDEN DER BESTEMMER. Der er ingen nuancer i SS-Ilses indlæg, kun et fjendebillede. Tænk hvis familien selv ville bestemme, men det må de ikke - de kan jo ikke tænke.

Kære SS-Ilse forsøger senere at ynke lidt, idet hun skriver "Feministiske debattører mødes den dag i dag stadig med referencer til deres vægt, udseende eller alder." Til det kan man kun sige - Læs lige kvindens udsagn om Lennart Kiil og Familien Sort og se om kvinden har en sag?

"Kunstgreb 2 er pattedyrreferencerne", hvilket SS-Ilse også benytter sig af, bare med hulemanden eller skurvognen som analogi. Hvor er forskellen? Du får svar, som du råber i skoven, vil Ilse sikkert sige, men hvem er det, der svarer, og hvem er det, der råber. I hvert fald benyttes pattedyrsreferencen også i indlægget "Vi er (overhovedet) ikke sociale konstruktioner, men biologisk rundede og prædestinerede af vores køn, og en del pattedyr går da også løs rundt omkring i skrifterne fra manfo.dk." skriver Ilse i sin kritik af, at Manfo kritiserer kønsneutralitetsforsøg. En stråmand kan altid lægges ud og således påstår Susanne Staun, at kritikken af kønsneutralitet er en fraskrivelse af enhver form for kulturel påvirkning. Det er bare ikke den sandhed, som der arbejdes med i debatten, så alle SS-Ilses kunstgreb omformes og benyttes i lige stor grad af hende selv.

Politikens kronik af SS-Ilse er efter min vurdering noget af det argeste lort, der nogensinde er bragt i en avis. Der er ingen substans eller objektiv stillingstagen til Manfos kritik af Kvinfo og feminisme. Det er en selvfed feministisk debattør, der tager patent på sandheden og bruger alle kneb mulige for at nedgøre Kvinfos kritikere - Nøjagtig som Jette Hansen - Aner man en sammenhæng?

Og så videre, og så videre.

17 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere