TV-stationerne støtter Thornings valgkamp

Regeringens top holdt i går pressemøde om en ny plan, der afsætter 39 milliarder kr

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

28/05/2015

Regeringens top holdt i går pressemøde om en ny plan, der afsætter 39 milliarder kr. til velfærd.

I virkeligheden var det hverken nogen rigtig plan eller noget rigtigt pressemøde.

”Planen” bestod i hovedsagen i genopvarmning af velkendte forslag.

Og pressemødet var reelt et valgmøde. Det drejede sig ikke meget om ”planens” konkrete dele. Formålet var i stedet at trække den politiske modsætning op, især mellem Socialdemokraterne og Venstre.