Jeg skal lige love for, at TV2 News sætter alle sejl til for at få vendt stemningen til et ja.
EKSEMPEL 1:
Studieværterne (citeret efter hukommelsen): -Også på Bornholm stemmes der i dag. Og Europol spiller en rolle for, hvad folk stemmer. Vi skal til Nexø.
Herefter en snak med en lokal vælger, som har stemt ja og begrunder det med netop Europol. Og det er så det. Ingen afbalancerende snak med en nej-siger.
For en sikkerheds skyld er klippet blevet kørt flere gange eftermiddagen igennem. Det skulle jo gerne fise ind.
EKSEMPEL 2:
En TV2-reporter kører rundt i bil med to førstegangsvælgere. Pigen vil stemme ja, fyren har ikke helt bestemt sig. Og så får pigen ellers ordet for at overbevise fyren om, at han skal stemme ja. Og journalisten presser på, for at han skal træffe et valg efter pigens ja-tale. Det lykkes dog ikke helt. Den unge mand er stadigvæk i tvivl. Men altså: en afklaret ja-siger mod, ikke en afklaret nej-siger, men en vælger, som vakler og ikke rigtig kan bestemme sig.
Jeg har ikke talt op, men det er mit klare indtryk, at det overvejende er ja-sigere, der kommer på skærmen.
Det er skandaløst, men helt som forventet.
TILFØJELSE KL. 19:
Det et sjovt, som det hele er blevet mere "neutralt", mere afbalanceret her først på aftenen. Må jeg tillade mig at spille djævelens advokat: TV2 News ræsonnerer vel, at nu er mulighederne for påvirkning mere eller mindre udtømt. Folk sidder og spiser eller er på vej til afstemningsstederne. Og nogle flere nej-folk på skærmen, som de, der endnu ikke har stemt, alligevel ikke ser, retter jo op på den overordnede ja-nej-statistik. Der lægges an til en blød landing.
En kynisk betragtning? Beklager, men der er vel en grund til, at journalister rangerer næstnederst på tillidsbarometeret. Kun "undergået" af politikerne, i øvrigt.
EKSEMPEL 1:
Studieværterne (citeret efter hukommelsen): -Også på Bornholm stemmes der i dag. Og Europol spiller en rolle for, hvad folk stemmer. Vi skal til Nexø.
Herefter en snak med en lokal vælger, som har stemt ja og begrunder det med netop Europol. Og det er så det. Ingen afbalancerende snak med en nej-siger.
For en sikkerheds skyld er klippet blevet kørt flere gange eftermiddagen igennem. Det skulle jo gerne fise ind.
EKSEMPEL 2:
En TV2-reporter kører rundt i bil med to førstegangsvælgere. Pigen vil stemme ja, fyren har ikke helt bestemt sig. Og så får pigen ellers ordet for at overbevise fyren om, at han skal stemme ja. Og journalisten presser på, for at han skal træffe et valg efter pigens ja-tale. Det lykkes dog ikke helt. Den unge mand er stadigvæk i tvivl. Men altså: en afklaret ja-siger mod, ikke en afklaret nej-siger, men en vælger, som vakler og ikke rigtig kan bestemme sig.
Jeg har ikke talt op, men det er mit klare indtryk, at det overvejende er ja-sigere, der kommer på skærmen.
Det er skandaløst, men helt som forventet.
TILFØJELSE KL. 19:
Det et sjovt, som det hele er blevet mere "neutralt", mere afbalanceret her først på aftenen. Må jeg tillade mig at spille djævelens advokat: TV2 News ræsonnerer vel, at nu er mulighederne for påvirkning mere eller mindre udtømt. Folk sidder og spiser eller er på vej til afstemningsstederne. Og nogle flere nej-folk på skærmen, som de, der endnu ikke har stemt, alligevel ikke ser, retter jo op på den overordnede ja-nej-statistik. Der lægges an til en blød landing.
En kynisk betragtning? Beklager, men der er vel en grund til, at journalister rangerer næstnederst på tillidsbarometeret. Kun "undergået" af politikerne, i øvrigt.
