Ude godt men hjemme bedst

Inden længe oprinder datoen for årets kvote 2 ansøgning, hvilket vanen tro stiller landets unge overfor et af livets store valg – valg af videregåe...

Peter Inselseth Jørgensen,

04/03/2015

Inden længe oprinder datoen for årets kvote 2 ansøgning, hvilket vanen tro stiller landets unge overfor et af livets store valg – valg af videregående uddannelse. Landet over prioriteres drømmeuddannelser, ligesom mange andre unge gør det i vores nabolande, Norge og Sverige. Valget af videregående uddannelse vil for en stor del af den danske ungdom være en bittersød oplevelse, da næsten halvdelen ikke ender på deres første prioritet og må tage til takke med, hvad deres karakterer tillader og dermed ikke ender på deres drømmeuddannelse. Dette er ikke i lige så høj grad tilfældet i Norge og Sverige, hvor en langt større del ender med at studere deres drømmestudie. Hvordan kan dette være? Det simple svar er, at de norske og svenske studerende i langt højere grad søger til udlandet!

Mens globaliseringen kører for fuld udblæsning og binder verden tættere sammen, er danske studerende slet ikke i samme grad som vores naboer søgt ud i verden. Siden 2000 har der kun været en mindre stigning i antallet af danske fuldtidsstuderende på en videregående uddannelse i udlandet[1]. Dette leder dog til et nyt spørgsmål: hvorfor søger danske unge ikke i lige så høj grad ind på en videregående uddannelse i udlandet? Dette spørgsmål stillede jeg i en række forums, hvor jeg fik en overvældende respons – nogle mener det er traditionsbundet, andre mener det er økonomisk betinget og skyldes vores manglende lånemuligheder, en tredje gruppe mener, at det skyldes vores høje alder ved studiestart.

Jeg personligt mener, at disse og en lang række andre parametre spiller en rolle, når dette valg skal træffes. Men forud for disse tror jeg dog, at det altafgørende fundament for de danske unges beslutning ligger i oplysningen omkring deres muligheder. At blive oplyst, eller vejledt sker igennem både institutionel og privat netværk. Heri ligger en historisk barriere, i og med, at hverken studievejledningen eller venner og familie har indblik eller tradition for at guide unge til fuldtidsuddannelser i udlandet. I både Norge og Sverige er der dannet præcedens for dette, at vælge udlandsophold i udlandet, er endda blevet institutionaliseret med jævnlige besøg fra topskoler på gymnasiale uddannelser. Jeg ønsker med dette debatindlæg at høre, hvad du mener, der er grunden til det lave ansøgerantal til fuldtidsstudier i udlandet? og høre hvilke ændringer du mener, der skal til for at få flere ansøgere til udlandet?

H. C. Andersen sagde ”at rejse er at leve” – spørgsmålet er om rejsen går med DSB til den nærmeste danske studieby eller til kursen er sat mod fjernere himmelstrøg den 15. Marts, når der er deadline på kvote 2?

[1] http://ufm.dk/publikationer/2013/filer2013/mobilitetsstatistik_2011_2012_pdfa.pdf

Kilde: