Vores tidligere udenrigsminister har med enestående stædighed, i år efter år og uden hensyn til naturlove og anden erfaring, forfægtet at alle slags mennesker kan danne lykkelige samfund med hinanden. Jeg havde opgivet håbet om at folk med den mening skulle kunne komme til fornuft.
Men nu er selv Uffemand blevet nødt til at bøje sig for fakta. I Berlingeren siger han at
Mange af landene i den arabiske verden er kunstige størrelser, skabt for 100 år siden uden smålige hensyn til, hvad det er der binder en nation sammen. Så spørgsmålet er, om disse lande overhovedet har en fremtid ?
