Uhyggen breder sig!

Uhyggen breder sig!   En politisk sammensværgelse imellem regeringen og enhedslisten har trumfet en stramning igennem af en i forvejen stram lov om...

John Christiansen,

22/04/2012

Uhyggen breder sig!

 

En politisk sammensværgelse
imellem regeringen og enhedslisten har trumfet en stramning igennem af en i
forvejen stram lov om den menige borges mulighed for at ryge tobak. Der er
ganske vist tale om et meget snævert flertal på 3 stemmer.

Men det er desværre nok til at få uhyggen til at vokse!. 

Loven er tyrannisk, tilgodeser et antal borgere som ikke kan lide lugten af tobaksrøg, stimulerer
ubehagelige sider i den menneskelige natur og endnu værre  - der er tale om en form for lovgivning som fjerner opmærksomheden omkring væsentlige problemer i samfundet - og tjener til at gøre tilværelsen besværlig og meningsløs for en meget stort antal borgere. Man har med denne lov gjort
tobaksrygere til noget rak som enhver har lov til at forfølge og håne. Og man gør det!.

Det påstås fra de som går ind for denne lovgivning at de har ædle hensigter og tænker på noget de kalder folkesundheden. De går let hen over deres uvidenhed om hvad det er for en sundhed de går så højt op i.

Der er noget bagvendt og hysterisk ved denne snak om hvad den enkelte har godt eller skidt
af. Hvis det skadelige ved tobaksrygning er så dødbringende og farlig som det påstås, ville menneskeheden for længst være udryddet. Det hænger meget dårligt sammen med befolknings stigningen. I Europa har man røget tobak i omkring 500 år og andre steder i verden har tobakken været brugt i årtusinder.

Det er grotesk og foruroligende at folkevalgte er faldet for snakken om faren ved tobaksrygning

- historiske fakta og nøgne kendsgerninger modsiger den trussel - 

og de misbruger deres beføjelser til at kriminalisere og undertrykke en stor del af de folk som de burde tjene.

Kilde: