Konflikten omkring Vejlegården, ligner til forveksling dem vi har været igennem i Danmarks Frie Fagforening (www.dff.net). Vi fristes til at sige: ”Same conflict as last year James”. En gruppe lønmodtagere er blevet enige om at tilslutte sig en fagforening uden for LO, i dette tilfælde Kristelig . Der er tegnet en overenskomst som personalet er tilfreds med og så burde den sag egentlig være længere. Men det accepterer 3F ikke. Tilfreds må man ikke være når man er anderledes organiseret. I Danmarks Frie Fagforening kender vi alt for god til dette rænkespil. I 1984 indgik vi vores første overenskomst med natrestaurant La Cabana i Herning, da hele personalet (ca. 40) blev medlemmer hos os. Det skabte et voldsomt røre og satte byen og landet på den anden ende. Busser gik regelmæssig fra hele landet hvor betalte ballademagere steg på.
Efter flere års blokader mod virksomheden og vores overenskomst, der i øvrigt var bedre end det der blev krævet, valgte indehaveren at sælge restauranten og flytte til Spanien.
SE især siderne 27 - 28 og 37 http://www.dff.net/upload/file/fa10.pdf
I 1992 indgik vi overenskomst med Danmarks største private slagteri, Nygårds slagteri ved Varde.
Selv om NFF ikke havde et eneste medlem på virksomheden, blokerede LO-fagforeningen et hypermoderne slagteri til lukning. Hele produktionen blev herefter flyttet til forarbejdning i Tyskland. Selvom tårervædede lærlinge stod frem i pressen var NNF ikke til at rokke:
Efter disse to eksempler gjorde vi hvad vi kunne for at råbe lovgiverne på Christiansborg op, med henvisning til det urimelige i, at man kunne blokere en virksomhed til lukning på et område, hvor der i forvejen var ordnede overenskomstmæssige forhold, tilfredse ansatte, og hvor den fagforening der blokerede ikke havde et eneste medlem. Vores initiativer så ud til at blive hørt da Folketinget i flere omgange har behandlet lovforslaget: Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af faglige organisationers konflikter over for virksomheder med overenskomst. http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19991/salen/b18_beh1_20_7_37.htm
Da de partier der nu var kommet med forslaget, nu selv var ved roret, var vi naturligvis optimistiske med hensyn til vedtagelsen; men ak! Som så mange gange før blev frihedsidealerne svigtet og man lyttede i stedet til klagesangen hos LO med tilhørende arbejdsgiverforeninger.
Netop som vi havde indledt forhandlinger med et større jysk firma med henblik på overenskomst, toner Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen frem på landets TV skærmene og meddeler, at forslaget er taget af bordet med begrundelsen: ”der er ikke behov for dette”. Da vi i DFF ikke, endnu engang, ønsker at lukke firmaer, grundet manglende lovgivning; meddelte vi firmaet, at vi med vores overenskomst ikke kunne sikre mod blokader fra andre fagforeninger. Derfor stoppede vi. Sidenhen har vi i DFF ikke løbet ret stærkt for at indgå nye overenskomster, selv om vi har haft henvendelser herom. Politiker har ganske enkelt undladt at gøre det arbejde, som vi kunne forvente af dem, derfor er konflikten og problemstillingen omkring Vejlegården, endnu en bekræftelse på det vi har set så mange gange før. ”Same conflict as last year James”. Nu må vi så håbe , at de nye udmeldinger fra politikerne om at gøre noget ikke igen er et gratis omgang for at drille en trængt rød regering.
