Vi her på 180grader, har for længst indset at når en stadig større del af befolkningen kan stemme sig til de andres penge, så må det ende galt. Jeg siger det, og Asger Aamund siger det.
Når jeg herefter skriver ”vi”, så mener jeg altså alle os som er klogere end de andre.
Vi er gerne veluddannede og velfungerende i samfundet. Og vi har stor viden og indsigt. Eller er gode til at bruge google og youtube.
Vi burde være en del af eliten, men vi er underlagt en politisk elite som mener de har ret til at tage en stor del af vores penge og give dem til sig selv, de dovne og uduelige, syge og gamle.
Fjolserne, som jeg vil kalde dem, tror at når bare vi har det godt alle sammen, så er alt vel. De har desværre ikke lært noget af tilfældet Brixtofte i Farum.
Vores venner, det private erhvervsliv, ved hvad det handler om. De har forstået at tjene penge på at sælge materielle goder, oplevelser og drømme til alle fjolserne, de dovne og uduelige, syge og gamle.
Men det er jo vores penge, som er tyvstjålet fra os.
Jeg synes vi burde udskifte alle fjolserne, de dovne og uduelige, syge og gamle, med unge friske arbejdere. Men de unge danskere gider jo ikke at arbejde. De vil hellere sidde ved skærmen og udvikle gadgets og apps, som kan sælges til alle fjolserne, de dovne og uduelige, syge og gamle. Måske ikke så meget de gamle i dette tilfælde.
Vi må altså hente arbejderne udefra. Og det skal være nogen som er parat til at arbejde til en lav løn. Så vil vore venner, det private erhvervsliv, kunne sælge deres produkter til andre lande som (også) tror det er smart at dele købekraft ud til alle fjolserne, de dovne og uduelige, syge og gamle.
Arbejderne skal holdes nede. De må ikke få gode idéer som fagforeninger, ferie- og sygedagpenge osv. Fordi det vil betyde at nogen ude i verden vil kunne udkonkurrere vores erhvervsliv. Og når arbejderne bliver trætte, syge og gamle, så er det deres eget problem. De har jo fået betaling én gang.
Hvad vi, de kloge så skal lave, har jeg ikke helt svar på. Men mange af os vil stadig kunne hjælpe vores venner, det private erhvervsliv. Og andre vil selv kunne blive erhvervsdrivende, og udnytte den billige arbejdskraft. Når vi selv bliver gamle, kan vi nyde tilværelsen i vished om at nogen tjener pengene til os.
Se det var en happy ending.
Jeg undskylder hvis enkelte blandt læserne tilhører gruppen af fjolser, dovne og uduelige, syge og gamle.
