I håb om at opnå en bedre forståelse for hvor pengene til det danske velfærdssamfund kommer fra, har jeg fundet nogle tal på skatteministeriets hjemmeside som jeg har foretaget nogle 'husmandsanalyser' på. Husmandsbetragtninger som jeg vil dele med dem der har interesse for emnet.
NB: Tallene der kan ses via de følgende to links divergerer en smule hvis man holder sammenlignelige tal fra de to op mod hinanden. Tallene er tydeligvis udarbejdet på forskellige tidspunkter med deraf følgende forskelle i forudsætninger, så der er altså ingen grund til at fortabe sig i konspirationsteorier af den grund.
Link 1:
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/progressionen-i-indkomstskattesystemet-2016
Link 2:
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/nationalregnskabsopgoerelse-af-de-samlede-skatter-og-afgifter-2009-2016
I det først nævnte link kan man læse følgende 'Tabel 1.' (som jeg har udvidet med en beregnet kolonne (den længst til højre i tabellen) der viser indkomstgruppens procentuelle andel af den totale indkomstafhængige skatteinddrivelse på 472,2 mia.)
Tabel 1. Skattepligtige personer fordelt efter indkomst 2016
Personlig indk. Antal skattepl. Samlet Indk. Arb. Gn. Pct.
før fradrag af personer Indkomst + ejd. marked snit af
AM-bidrag værdi bidrag skat samlet
skat skat
Interval Kr. (1.000) Pct. Mia. Mia. Mia. Pct. Pct.
Negativ 10 0 -1,0 0,1 0,0 -
0 - 25.000 435 9 2,2 0,2 0,1 13,6 0.1
25.001- 50.000 120 2 4,4 0,1 0,2 6,8 0.1
50.001- 75.000 115 2 7,5 0,9 0,2 14,7 0,2
75.001- 100.000 120 2 10,6 1,8 0,3 19,8 0,4
100.001- 125.000 220 4 24,9 5,6 0,5 24,5 1,3
125.001- 150.000 355 7 48,7 12,0 0,7 26,1 7,3
150.001- 200.000 710 14 123,7 33,1 2,0 28,4 7,4
200.001- 250.000 445 9 98,9 26,7 3,3 30,3 6,4
250.001- 300.000 435 9 119,6 31,6 6,6 31,9 8,9
300.001- 350.000 480 10 156,5 40,9 10,6 32,9 10,1
350.001- 400.000 420 9 157,8 42,1 11,7 34,1 11,4
400.001- 500.000 530 11 234,6 65,1 17,8 35,3 17,5
500.001- 750.000 380 8 224,6 69,7 17,5 38,8 18,4
750.001-1.000.000 80 2 67,6 24,3 5,3 43,8 6,3
Over 1.000.000 55 1 87,3 35,0 6,7 47,8 8,8
Alle skattepligt. 4.910 100 1.368,0 389,2 83,5 34,5
Samlet indkomstafhængig skatteinddrivelse andrager dermed ialt 472,2 mia. (389,2 + 83,5 mia.)
I kolonnen 'Pct. af samlet skat' har jeg som nævnt udregnet og tilføjet den pågældende indkomstgruppes andel i procent af de samlede indkomstafhængige personskatter på 472,2 mia.
Her følger lidt 'husmandsanalyse' på ovenstående tal.
I grupperne med indkomstintervaller fra 200.000 og opefter befinder der sig 2.825.000 skattepligtige personer der tilsammen udgør 57% af alle de skattepligtige. Disse personer bidrager med intet mindre end 87.8% af den samlede indkomstafhængige personskat.
Deraf kan man udlede at de resterende 2.136.000 skattepligtige personer med skattepligtige indkomster under 200.000 som tilsammen udgør 43% af alle de skattepligtige tilsyneladende bidrager med de sidste 12,2%.
Det viser med stor tydelighed, at det progressive skattesystem sørger for at de bredeste skuldre i udpræget grad bærer den tungeste byrde og farer med lempe mod de mindre priviligerede borgere. Og det er nok de færreste som er grundlæggende modstandere af et et system hvor samfundet tager sig af de aller svageste.
Men der er stigende uenighed om hvor stor omfordelingen bør være og der er en stigende frygt for at vi forlængst er gået så vidt i anstrengelserne for at gøre alle lige, at det uhæmmede omfordelingscirkus via forringet konkurrenceevne, assisteret af den fremadstormende globalisering, vil føre til at vi alle sammen ender med at blive lige fattige. At vi alle skal mene det samme og måske endda tøffe ensrettet rundt iklædt socialistisk inspirerede folkeuniformer i et land med et offentligt overforbrug af græske dimensioner.
Undskyld, jeg fortaber mig i skræmmebilleder. Tilbage til tallene, for der er mere som kan udledes af dem. Feks. at tallene i kolonnen som viser arbejdsmarkedsbidraget viser en skarpt nedadgående kurve for indtægtsgrupperne under 200.000 og indikerer at disse indtægtsgrupper i overvejende grad består af skattepligtige der ikke afkræves arbejdsmarkedsbidrag og sluttelig ikke er i arbejde men omfattet af en eller anden form for arbejdsfri indkomst.
I indtægtsgrupperne under 200.000 finder vi altså en meget stor andel af velfærdssamfundets nydere af skatteyderbetalte overførselsindkomster hvis skatteindbetalinger i praksis kun er skattetekniske tal for penge der reelt aldrig forlader de offentlige kasser, og dermed heller ikke udgør en indtægt som tilgår de offentlige kasser.
Netto bidraget til de offentlige finanser fra disse indkomstgrupper er deraf følgende betydeligt mindre end de førnævnte 12,2%.
Retter vi fokus mod indkomstintervallet fra 500.000 til over 1.000.000 kan vi konstatere at disse personer som udgør 11% af de skattepligtige bidrager med 33,5% af det samlede indkomstbestemte skattebidrag. Det er den indkomstgruppe som jantelovstilhængerne ustandselig udråber som de rige udbyttere. Vi lader lige billedet stå et øjeblik.
Hvis vi flytter fokus til intervallet 300.000 til over 1.000.000 kan vi konstatere at disse indkomstgrupper som tilsammen udgør 41% af de skattepligtige bidrager med 72,5% af det samlede indkomstbestemte skattebidrag. Det er virkelighedens skaffedyr, og samfundets rygrad. Dem der i socialisternes faktaresistente selvforståelse ustandselig tager penge fra de fattige og tildeler sig selv skattenedsættelser. Vi lader lige billedet stå et øjeblik.
Tallene har i mange år vist samme tendens, at en svindende kerne af 'skaffedyr' forsørger en konstant stigende mængde af offentligt ansatte og borgere på overførselsindkomster, og at kurvens hældning trods mindre udsving er stort set uforandret.
Jeg har tidligere skrevet to artikler her på 180grader som prøver at perspektivere fordelingen mellem samfundets 'nydere' og 'ydere'. De to artikler kan med fordel læses for yderligere at belyse perspektiverne for det danske velfærdssamfund.
Ydere og modtagere:
https://www.180grader.dk/Politik/ydere-og-modtagere
Ydere og modtagere - del 2:
https://www.180grader.dk/Politik/ydere-og-modtagere-del-2
Det kræver næppe nogen studentereksamen at indse, at en fortsættelse af den udvikling ikke er bæredygtig på længere sigt.
Når ca. 2/3 af befolkningen lever af det som magthaverne kan konfiskere fra den sidste ca. 1/3 af befolkningen, og magthaverne er demokratisk valgt af flertallet, så er velfærdssamfundets implosion næsten givet på forhånd, det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid. Vi er tilsyneladende frivillige deltagere i et ræs mod bunden hvis vi fastholder den nuværende kurs og tillader det amokløbne velfærdssamfund at kollapse under sin egen vægt.
Jeg kommer næppe til at opleve det værste af nedturen, for der er ikke voldsomt mange år tilbage i min godt brugte 'skaffedyrskrop', men det bliver efter alt at dømme særdeles hårde tider for børn og børnebørn.
Det er mit inderlige ønske for fremtiden at de næste generationer vil vise sig at være klogere, mere rationelle og mindre faktaresistente end de foregående få generationer som med ulidelig lethed og grænseløs naivitet kastede grams på den oparbejdede moral, arbejdsomhed og sammenhængskraft. Tankeløse og historieløse generationer der i udpræget grad har vist sig villige til at ofre dynamik, initiativ og selvstændigt ansvar på godhedens og den betingelsesløse inklusions alter.
Hvis jeg orker at argumentere videre imod den knusende overmagt brygger jeg måske senere endnu en artikel sammen om emnet, med mere perspektivering til debatten, og med flere lavpraktiske husmandsbetragtninger.
BEMÆRK VENLIGST:
Denne artikel handler primært om hvor pengene kommer fra og i langt mindre grad om hvor de forsvinder hen. Debattører som føler sig inspireret til at debattere noget helt andet end det, henvises til selv at skrive en artikel og tage debatten ud ad sin egen tangent. Jeg forbeholder mig således min suveræne ret til egenhændigt og uden yderligere forklaring at slette debatindlæg som efter min vurdering primært har til hensigt at polemisere og afspore.
