I Danmark har vi, en stor gruppe af unge mennesker der tror og mener, at det er statens ansvar, at de er i beskæftigelse.
Da jeg var yngre var jeg bevidst om, at den danske velfærdsstat ville redde mig, hvis alt gik galt. Derfor var det ikke nødvendigt at tage ansvar. Jeg tog ikke min uddannelse seriøst. Jeg havde ikke en ansvarlig privatøkonomi. I en periode var jeg kontanthjælpsmodtager – her blev mine øjne åbnet. Det gik op for mig, at ansvaret er mit. Det er mit ansvar, at mit liv og min økonomi hænger sammen såvel nu som om 50 år.
En ud af 10 mellem 20 og 29 år modtog kontanthjælp i 2013.
I min tid som kontanthjælpsmodtager mødte jeg mange andre unge, som var havnet i samme situation som jeg. Deres indstilling til livet i Danmark undrede mig. De tog ikke initiativ til at komme videre – de ventede på, at deres kontaktperson fra kommunen fandt en løsning på deres problemer. Faktisk syntes mange af dem, at de havde det godt.
Sidenhen har jeg forsøgt at forstå, hvor denne tankegang kommer fra. Min konklusion er, at den er kommet ind med modermælken. Vi er vokset op i et samfund, hvor konsekvensen af forkerte beslutninger er forsøgt udvasket. Renter kan trækkes fra i skat. Vi har krav på at samfundet forsørger os, når vi ikke selv gør det. Staten sørger for uddannelsestilbud, lægehjælp og at vi har noget, når vi bliver ældre i form af folkepensionen. Listen er lang og konklusionen er, at vi behøver ikke at yde for at nyde. Vi behøver ikke at tage ansvar. Et sådant samfund kan ikke overleve længe.
Vi har unge mennesker i Danmark, hvis største drøm er at blive forsørget af staten på overførelsesindkomst. De har ingen planer om uddannelse eller job. Er det dette vi ønsker for vores kommende generationer? At de ikke har incitament til at skabe en tilværelse for sig selv i egen kraft. Vores velfærdsstat har overtaget så meget ansvar fra borgerne, at de mener, at den kan levere en bedre tilværelse end borgeren selv kan. Men sådan hænger verden ikke sammen. Hvis vi ikke yder før vi nyder så går regnestykket ikke op!
Den stigende tendens blandt unge til at overlade ansvaret til staten ses i statistikken. Fra 2007 til 2013 er antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen 20-29 år steget med 62%. Den totale stigning i samme periode er på 40%. Hvis denne mentalitet fortsætter, vil det få store konsekvenser for det danske samfund.
Ansvar for eget liv, egen familie og egne behov er alene borgerens i sidste ende, uanset hvad staten giver indtryk af. Det er nødvendigt at dette bliver en naturlig del af livsopfattelsen igen.
Vi er nødt til at sænke skatten, så det giver incitament til at arbejde. Danmark har brug for at de offentlige ydelser bliver begrænset til et minimum – alt andet er uforsvarligt. Hvis vi ikke gør dette vil den danske velfærdsstat dræbe vor fremtid.
