Det er ofte den sidste argumentations bastion fra politikere med overvægt til den røde side, men evident alle steder.
De fleste politikere bevæger sig fra venstre mod højre - nogle fordi de aldrig rigtigt tilhørte den radikale venstrefløj og nogle fordi karrieren garanteret er lettere mod midten - men nuvel vi taler om fejl.
Min personlige frygt er at vi alle er ved at blive kloge®e omkring frymmedes indflydelse på vores samfund, at vores kollektive uvidenhed og godhed bliver misbrugt, og jeg oplever det såkaldte godhedsindustri erkende at de fejlede.
Ligesom ærke Socialdemokraten Ritt, lige som Mette omkring privatskoler, ligesom Merkels Vicekansler, ligesom påstand som Dansk fattigdom Øzlem, ligesom Søvndahl der var de ældres beskytter.
Politikere har det med at påstå at lære fra fejl, men hvorfor begå de samme fejl igen og igen?
Integration der har fejlet i 20 år fejler stadig, mobning blandt unge er stadig et problem efter 20 år, de gamle er behandlet værre efter 20 år,
Alt er bare blevet værre og vi insister på at kopiere fordums fejltagelser gange 4.
S bryster sig af at være velfærdsstatens moder, men er helt væk i diskussionen om fornyelse af denne, ingen ideer og ingen visioner, men derimod afsløret i dobbeltmoral.
Ingen i politik erkender fejl med mindre det giver stemmer, Mette er det perfekte afskyelige eksempel på den forsatte pamper tankegang i S.
De fleste andre partier er ikke bedre, bortset fra den forskel at S burde være arbejdernes parti og derfor dobbelt skyldige
