Vold, indoktrinering og meningstyranni i "Den Folkeskole Du Kender"

Til jer, der har deltaget i debatten og kommenteret på den; mange tak for saglige, inspirerende og substansfyldte indlæg! Jeg tænker, at nogen af j...

Ikke angivet Ikke angivet,

24/03/2015

Til jer, der har deltaget i debatten og kommenteret på den; mange tak for saglige, inspirerende og substansfyldte indlæg! Jeg tænker, at nogen af jer måske kunne have en interesse i at kende det svar, som den ansvarlige skoleder har givet mig på min henvendelse.

Jeg må retfærdigvis sige, at jeg er positivt overrasket, i det han bakker op om mine standpunkter, og i øvrigt nuancerer yderligere ift. skolens værdier. 

Nu har jeg postet en omgang "brok" - så vil jeg også lige balancere mit eget standpunkt, ved også at poste lederens svar, således at alle, der har fulgt med, står tilbage med det mest objektive og saglige billede af hændelsesforløbet.

Jeg får rødt udslæt overalt på kroppen, når jeg hører ordet "inklusion" - generelt er det et af de værste Orwellske newspeak ord, jeg kender. Men lige i denne sammenhæng, tror jeg faktisk, at pågældende skoleleder anvender det i den bedste mening, og uden, at det nødvendigvis for ham betyder, hvad det betyder for f.eks. Skipper eller Schmidt-Nielsen; total og betingelsesløs underkastelse for "eksotisk pigmenterede" (nu håber jeg sgu ikke, at jeg ryger i kattebakken for dette - jeg har forsøgt at være kreativ, nu når man ikke må kalde en spade for en spade på dette liberale forum, hvilket i sig selv er ret paradoksalt) - men netop, at alle, uanset hudfarve, religion, køn, politisk overbevisning osv. osv. vitterligt skal inkluderes og behandles med samme rettigheder OG pligter - men med udgangspunkt i deres forskelligheder. Hvilket jeg kun kan gå 100% ind for. Dvs. ikke resultatlighed, men mulighedslighed, som jeg formoder, at samtlige liberale også går ind for. 

Her på falderevet i øvrigt en opfordring - generelt vil jeg sige til alle forældre derude: Gør jeres holdning og indflydelse gældende! Det er muligt, at der er sket et uheldigt skred i Folkeskolen de sidste 40 år, ja ikke bare muligt, men overvejende sandsynligt. Og det rammer vores børns faglighed, og om 10 år samfundet som en altødelæggende boomerang. Hvis ikke vi gør noget aktivt! 

Det er altså os forældre, der er "kunderne" i butikken - uanset om betalingen så er tvangsopkrævet eller ej. Og da i særdeleshed, når man er med frihedsberøvelse og i sidste ende voldsudøvelse - hvis man modsætter sig at betale med sin frihed - er tvunget til at betale alligevel, mener jeg, at man med den allerstørste selvfølgelighed, er berettiget til at kræve valuta for sine tvangsindkrævede penge!

Og jo flere forældre, der engagerer sig aktivt, jo større chance er der for, at vi kan få Folkeskolen tilbage på sporet - tilbage på det spor, hvor de færdigheder, vores børn får med ud, er de færdigheder, som Danmark skal bruge, for ikke at sakke totalt bagud internationalt om bare 10-15 år fra nu!

-----------------------------------------------------

Skolederens svar:

Kære Martin

Tak for snakken. Som lovet hermed lidt uddybende ift. din mail og X Skoles værdier.

Som nævnt, deler jeg grundlæggende dine synspunkter, det tænker jeg også du ved.

Jeg er rigtig glad for, at I har valgt X Skole og indholdet i din mail bekræfter mig i, at I har valgt den rigtige skole. På X Skole er de bærende værdier anerkendelse, rummelighed og plads til forskelligheder. X Skole er nemlig unik og lige præcis det sted, hvor det er tilladt, at have forskellige holdninger, forskellige tilgange og forskellig - kulturel, social, uddannelses- og familiemæssig - baggrund. En af skolens allerstørste styrker er, at alle forældre, elever og medarbejdere rummer det hos hinanden. Det er skolens grundværdi og det bærende i vores inkluderende arbejde.

"Når alle er forskellig, er ingen anderledes" betyder, at vi italesætter de værdier, der er ikke nogen rigtig facitliste. Til gengæld stiller vi store krav til dannelse, opførsel og adfærd. Alt det tror jeg også du har hørt mig sige. Jeg stiller til gengæld også store krav til, at vi har et stort - socialt - ansvar overfor hinanden på skolen, i klasser, elev-elev imellem og overfor alt hvad der finder sted udenfor skolen. Et stærkt socialt fællesskab er den bedste garant for trivsel og læring.

Det er rigtig gode værdier du giver din søn, når du fortæller ham, at der er plads til, at være forskellig.

Som jeg også nævnte, så ved du, at det er Folketingets og X Kommunes holdning, at alle unge skal i gang med ungdomsuddannelse og at vi – som folkeskole – jo er forpligtet af det krav og den indsats. Men det betyder jo ikke, at uddannelse i sig selv er afgørende, det afgørende er  - for mig at se – at have nogle værdier i livet, nogle mål med sit liv og være i  stand til, at forvalte sit voksne liv, med det ansvar der følger med i, at være en del af et fællesskab. Værdier som du også går ind for.
Som jeg nævnte, er (lærer/pædagog) i praktik på skolen og dermed i gang med sit eget uddannelsesforløb. Han får løbende vejledning og skal snart tilbage til sit uddannelsessted. (lærer/pædagog) er dermed ikke en af skolens ansatte og når han siger det han gør, repræsenterer han ikke skolens holdning, eller sine kollegers holdning. Jeg gætter på, at (lærer/pædagog)  mener det i bedste mening, fordi han ved, at uddannelse kan betyder noget og at uddannelse – for nogle – kan være vejen til, at bryde den sociale arv. Det synspunkt er jeg meget enig i og ved, at det kan betyde en forskel for nogle. Men det er ikke svaret for alle og ikke garantien for, at ”klare” sig i voksenlivet, ej heller nogen garanti for job og et ”lykkeligt” liv. Eller som du skriver, så er jeg også STOR tilhænger af, at det må være bedre, at være ufaglært sælger end arbejdsløs akademiker. Jeg tænker, at det handler om, at vælge og være i de valg man træffer, at være tro mod sig selv og at kunne hvile i sig selv.
Jeg vil en af de nærmeste dage tage en samtale med (lærer/pædagog)  om indholdet i din mail og hvordan man kan nuancere synspunkter. Fra det jeg kender til (lærer/pædagog), mener jeg ikke, at han på nogen måde, har haft til hensigt, at udstille nogen eller pådutte nogen en bestemt holdning. Det vil jeg selvfølgelig vende med ham.
Jeg har prøvet, at komme omkring det meste, håber at du har fået svar på dine spørgsmål og en forståelse af skolens holdning. Skolen er også en stor organisation, med knap 70 ansatte, så selvom vi har værdigrundlag, fælles holdninger til skolens elever og forældre, så kan det naturligvis ikke undgås, at der indimellem kan komme udsagn der kan opfattes som misvisende eller som kan fejlfortolkes. Bl.a. derfor er vi – i skolens ledelse – altid rigtig glad for, at forældre – som dig – henvender sig til os, hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så har vi mulighed for, at følge op, justere og sætte retningen igen.
Du er meget velkommen til, at vende tilbage, hvis du fortsat mangler svar, eller som vi talte om, at komme forbi kontoret til en kop kaffe.

-----------------------------------------------------

oprindelige artikel:

Efter en "bekymringssamtale" på min søns Folkeskole, har jeg sendt nedenstående til skolelederen, som meget godt beskriver vores bekymring som forældre.

Skolens bekymring gik i øvrigt på, at efter skolens ansatte flere gange havde fejlet i at sikre, at min søn ikke fik bank og blev mobbet, måtte jeg desværre til sidst opfordre ham til at slå igen, når nogen slog ham. Naturligvis aldrig slå først, blot forsvare sig selv, nu hvor det ansvarlige personale ikke var tilstrækkeligt kompetent, til at beskytte ham mod vold og mobning. 

Sagen udsprang af, at min søn havde gemt en sten og en saks i sin taske, fordi han var bange for at blive overfaldet igen. 

Det var fuldstændig uhørt, måtte vi forstå. Elever i den danske Folkeskole skal naturligvis blot tage imod slag efter slag efter slag, indtil gårdvagten muligvis - muligvis ikke - ser op over kaffekoppen og skrider ind. Alternativt løbe hen til en voksen - som så kan sige "fy", rejse en pegefinger, og gå tilbage til kaffen.

Så har jeg i øvrigt gjort noget endnu mere uhyrligt. Jeg har nemlig fortalt min søn, at en akademisk uddannelse ikke nødvendigvis er vejen til succes her i livet. Måske kan man også arbejde sig opad fra bunden, gennem flid og ihærdighed? Måske er det vigtigere, at være produktiv, end at lægge hjemme på sofaen og se DK4 med sit cand.soc.construct - diplom i en fin ramme?

Det har vi også fået en alvorlig påtale for, og min søn har i øvrigt fået besked på, iht. læreren selv, aldrig at ytre sådan noget igen, overfor de andre elever på skolen (!)

Sig mig; er alle mennesker i "Den Folkeskole Du Kender" blevet fuldkommen vanvittige?? Eller har de bare været det siden starten af 70'erne? Vores oplevelse er det sidste. I hvert fald størstedelen. 

Brevet til skolelederen, hvor jeg har slettet navnene på de implicerede, da sagen endnu ikke er undersøgt til bunds - ligesom skolen endnu ikke har meldt sin officielle holdning ud, er indsat nedenfor.

Jeg ikke hænge nogen ud, blot lade beretningen illustrere forholdene i "Den Folkeskole Du Kender", som de synes at være, indtil videre - i hvert fald på vores søns skole.

Når historien er endeligt belyst, og skolen har responderet, vil de eventuelt ansvarlige naturligvis blive stillet til - ja, ansvar.

--------------------------------------------------------

(Skoleleder)

Nu vil jeg ikke forstyrre dig 2 aftener i træk, men jeg har talt med (lærer/pædagogen), og vi har fået udredet de misforståelser der var omkring situationen, som jeg beskrev for dig i går.

Jeg må dog sige, at det bekymrer mig, at der går over en måned, fra hændelsen forekommer (iht. lærer/pædagog) til at vi som forældre informeres. Dette igen iht. (lærer/pædagog) selv. Ligeledes bekymrer det mig, at når jeg spørger min søn til, hvorfor han har nævnt våben overfor (lærer/pædagog), er det fordi at en anden elev - for over en måned siden - har givet min søn et knytnæveslag i ansigtet, uden at der var noget ansvarligt personale, der tog handling på det, samt at han før er blevet slået.

Men det er faktisk ikke anledningen til min henvendelse, for der er noget, der bekymrer mig endnu dybere, selvom ovenstående er ganske alvorligt i sig selv.

(lærer/pædagogen) forklarer mig nemlig, at han har påtalt over for min søn, at han ikke skal fortælle de andre børn på (X) skole, at han ikke nødvendigvis ønsker at tage en uddannelse. Hvad i alverden er det for en pervers indoktrinering, og meningscensur, mod en 7-årig dreng, ja undskyld mit polemiske sprog?

Kan det virkelig passe, at allerede fra 1. klasse, forekommer der den slags meningscensur på (X) Skole?

Vi havde netop valgt (X), fordi den præsenterer sig som en mangfoldig og rummelig skole - men gælder det kun for dem, der abonnerer på de "rigtige" holdninger?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke selv har en uddannelse (dog sproglig gym. og handelsskole) men ikke en videregående uddannelse. Og rent politisk, mener jeg, at uddannelseshysteriet har taget fuldstændig overhånd - og at alene antallet af arbejdsløse akademikere, underbygger den påstand.

Jeg mener, at der fra politisk side, er tale om rent skuespil; det handler om at få så mange som muligt optaget på en udd. institution, således at de kan "forsvinde" fra arbejdsløshedsstatistikken, og dermed kan regeringen sikres genvalg.

Jeg forsøger at give min søn en nuanceret opfattelse af verden. At nogen tager en uddannelse, nogen gør ikke - men at det allervigtigste for, at samfundet kan hænge sammen, er, at alle - eller så mange som overhovedet muligt - har et arbejde, hvor de er produktive.

Og at det er ens eget valg, hvad man ønsker. Jeg leder i dag en virksomhed, der skaber over 250 arbejdspladser - uden en (brugbar) uddannelse. Så hvorfor skulle jeg dog bilde min søn ind, at grundforudsætningen for hans succes i fremtiden, så er en uddannelse?

Efterhånden, som dialogen skrider frem, ændrer (lærer/pædagog) standpunkt, efter min opfattelse - men jeg føler overhovedet ingen tvivl om, at hans indledende udgangspunkt, var hans reelle holdning; "det er ikke i orden at ytre på (X) Skole, at man ikke ønsker en uddannelse, men "bare" vil arbejde sig frem i livet"

Han nævner endvidere, at han i øvrigt bakkes op af kollegaer i sit standpunkt. Det spørger jeg selvfølgelig ind til, og han nævner (lærer/pædagog) og (lærer/pædagog) i den forbindelse. Jeg skal dog ikke sige, om de kan tages til indtægt for nævnte holdning, da jeg ikke har talt med dem om sagen.

Generelt, er (lærer/pædagogs) argumentation fyldt med paradokser og selvmodsigelser. F.eks. undrer han sig meget over, hvorfor min søn overhovedet har en holdning til det emne. Samtidig siger han, at han bare vil beskytte min søn fra de andre børns drilleri, fordi han kunne observere, at de andre i flertal, har den modsatte holdning. Det undrer han sig så åbenbart ikke over - hvorfor? Fordi de andre børn har den "rigtige" holdning, altså = hans holdning, - og så er det okay for børnenes forældre at opdrage dem således?

Det er da også min oplevelse, at han har mere end vanskeligt ved at forsvare sit standpunkt, uden samtidig at erkende, at han med sin kommunikation og adfærd indoktrinerer min søn ift. at have en holdning om et let kontroversielt emne, som der jo hersker mange delte meninger omkring.

Jeg forsøger blot at give min søn et nuanceret billede på livet. Måske vælger han sin drømmeuddannelse, og så er jeg lykkelig. Måske vælger han at skabe sig en erhvervskarriere, ved at arbejde sig op fra bunden, og så er jeg lige lykkelig.

Jeg ville blive meget ked af, hvis han valgte ”ingen af delene” - men efter han er fyldt 18, er det jo hans valg.

Jeg forsøger, at give min søn et billede af, at der er mange veje til succes her i livet - og at den ikke nødvendigvis går gennem den evindelige prædiken om uddannelses vigtighed, for enhver pris.

Og jeg vil da langt hellere se min søn ende som ufaglært sælger, end arbejdsløs akademiker eller evighedsstudent, og det tror jeg sådan set også, at samfundet som helhed, er klart bedst tjent med. Jeg kunne godt tænke mig at vide; hvad er din holdning til dette, som ansvarlig for det personale, der angiveligt har ytret det ovenfor nævnte, overfor min søn?

Hvad er (X) Skoles officielle holdning til dette emne, og til, hvad der angiveligt er foregået?

Og hvad er (lærer/pædagog), (lærer/pædagog) og (lærer/pædagogs) endelige holdning?

Jeg vil sætte stor pris på et svar, der konkret kommer omkring alle aspekter i min henvendelse.

Jeg formoder i øvrigt, at denne her sag godt kunne blive politisk interessant, og såfremt (X) Skoles officielle holdning er, som medarbejderen her, har beskrevet overfor mig, og som jeg har gengivet, så vil jeg da også, gennem relevante medier, tilsikre mig, at evt. fremtidige elevers forældre er bekendt med dette, ligesom jeg kraftigt vil overveje, om min søn fortsat skal trives dagligt under de vilkår. 


Sådan tror og håber jeg dog ikke, at det forholder sig - det kan jeg næsten ikke forestille mig.

Kilde: