Værd at læse

14

Vor tids maskinstormere

Lars Seier skriver i Berlingske lørdag 13 maj, at ”borgerløn er uundgåeligt på lang sigt”. Dermed melder Seier sig hos den voksende skare af proponenter for indførslen af borgerløn. Seier argumenterer for, at den teknologiske udvikling fordrer, at vi før eller siden er nødsaget til at indføre en basal indkomst for alle borgere, idet en stor del af arbejdskraften vil blive overflødiggjort.

Medens det er relevant at diskutere, hvilke muligheder og konsekvenser, den øgede automatisering vil påføre os, er det vanskeligt at se, at de negative konsekvenser heraf skulle blive så vidtrækkende, som Seier og ligesindede skitserer.

Problemet med ræsonnementet bag borgerløn og kritikken af automatiseringen er, at det bygger på en forudsætning om, at massen af jobs er en på forhånd given størrelse – en klump, som ikke kan vokse sig større. Netop denne fejlantagelse er den samme som maskinstormere har fremført, hver gang mennesket har udviklet nye teknologier. I landbruget betød den teknologiske revolution ganske vist, at antallet af beskæftigede i denne sektor faldt, men omvendt har teknologi og innovation betydet, at produktiviteten er steget betydeligt, hvilket er til gavn for forbrugeren. Derudover har den teknologiske revolution betydet, at vi i dag bruger langt mindre landareal, end hvis vi havde fortsat med samme landbrugsmetoder. Siden år 1900 har vi seksdoblet udbyttet af vores landbrug, samtidig med at landbrugsarealet kun er steget med 30%. Havde vi fortsat med samme metoder, som man brugte i 1960, ville vi i dag skulle anvende hele 89% af jordens areal til landbrug. Takket være innovation og øget produktivitet er tallet nu kun 38%.

Den samme historie gør sig gældende USA, hvor fremstillingsindustrien har historisk få beskæftigede. Alene i perioden 2000-2012 var der knap 5 millioner færre beskæftigede i denne industri. Havde antallet af jobs været en forhåndsgiven størrelse, ville denne udvikling betyde, at den samlede beskæftigelse er faldet. Men tværtimod viser udviklingen, at selvom antallet af jobs i fremstillingsindustrien er faldet, er den samlede masse vokset betydeligt.

Årsagen hertil er, at der ikke er nogen forhåndsgiven masse af jobs, som kan udfordres af teknologi. Tværtimod viser erfaringerne os, at teknologien er komplementær til arbejdskraften. Det betyder, vi bliver mere produktive, og vi kan derved producere mere til en lavere pris. Dette er en positiv udvikling, da forbrugeren får en relativ forøgelse i købekraften. 

2 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere