WikiLeaks offentliggør CIA-malware, der spionerer på os via slukkede TV og smartphones

WikiLeaks har offentliggjort knap 9

Klaus K,

08/03/2017

WikiLeaks har offentliggjort knap 9.000 hemmelige hacking-dokumenter, angiveligt stjålet fra CIA. Dokumenterne udgør en del af CIA's globale hacker software, som CIA bl.a. har brugt til at opsnappe kommunikation fra slukkede devices rundt om i verden, samt anden spionage.

Dokumenterne - med titlen VAULT 7 - er iflg WikiLeaks den største offentliggørelse af hemmeligt efterretningsmateriale nogensinde. Materialet stammer fra CIA's high-security hovedkvarter i Langley, Virginia - her blev hackerkoderne opbevaret i sikkerhed indtil for nogle måneder siden, hvor CIA "tabte kontrollen" med dem, skriver Wikileaks i en ledsagende tekst.

Herefter har de cirkluleret blandt 5.000 tidligere og nuværende CIA-ansatte samt deres leverandører. Nogen af disse er WikiLeaks' kilder, siger gruppen, som kalder offentliggørelsen for "Year Zero".

New York Times: WikiLeaks releases trove of alleged CIA hacking documents


Dokumenterne viser, hvordan CIA-hackere bruger malware, trojanske viruser og andre værktøjer til at forvandle smartphones og smart-TVs til skjulte mikrofoner med henblik på spionage. Et specifikt malware, ved navn Weeping Angel, kan optage samtaler i en dagligstue med et Samsung TV, mens ofrene tror, at apparatet er slukket.

Andre dokumenter viser, at CIA har været igang med at udvikle malware, der kan kontrollere al elektronik i biler og trucks. "Hensigten med dette program er ikke specificeret, men det vil gøre det muligt for CIA at foretage henrettelser, der ikke kan spores," skriver WikiLeaks.

WikiLeaks: Nemt at aflytte Donald Trump's telefon via hans Twitter-konto

Det fremgår også, at CIA bruger det amerikanske konsulat i Frankfurt som hemmelig hacker base for sine operationer i Europa.

Endvidere fremgår det i WikiLeaks' ledsagende tekst, at det har været en enkel sag for CIA at aflytte Donald Trump, idet der i dokumenterne er beskrevet et malware, der kan "gennembryde og kontrollere" Android og iPhone apparater, som "har en præsidentiel Twitter-konto installeret."

Hacker on Wikileaks CIA documents: Donald Trump was spied on 24-7 with his phone

Var hackingen af Clinton-kampagnens server en "falsk flag" CIA-operation?

De mest overraskende oplysninger om materialet er imidlertid, at CIA har udviklet hackerkoder, der kan foretage et "falsk flag" angreb - dvs. et angreb, der foregiver at komme fra en fjendtlig magt, som f.eks. Rusland.

Det nævnes specifikt, at CIA kan kode malware "på russisk maner", sådan at det "fingeraftryk", der efterlades efter et cyber-angreb, giver indtryk af, at det er russiske efterretningsfolk, der har foretaget angrebet.

Man kan med andre ord spekulere i, om den russiske hacking af det demokratiske partis server - eller det formodede russiske samarbejde med Trump-lejren - i virkeligheden har været "falsk flag"-operationer, foretaget af CIA.

Hvor meget vidste Obama? 

Dette har medie-analytikeren Lionel Nation netop gjort. Han mener, at WikiLeaks afsløring er en bombe under tidl. præsident Obama's legacy. Han kommer til at blive husket som præsidenten, der tillod CIA at påvirke valgresultater og udslette borgernes privatliv 100%, mener Lionel:

VAULT 7: CIA staged fake Russian hacking to set up Trump


Kilderne, der har stjålet materialet til WikiLeaks siger, at når sådanne cybervåben er "løse", så kan de spredes rundt i verden på få sekunder og benyttes af fjendtlige stater, cyber-mafia og teenage-hackere. Kilderne ønsker derfor at kickstarte en offentlig debat om sikkerheden og den demokratiske kontrol af CIA's udvikling og brug af disse cybervåben:

"Det er ekstremt vigtigt, at der hurtigst muligt igangsættes en grundig offentlig debat om den generelle kontrol af CIA, og om hvorvidt CIA's muligheder for hacking overskrider dets politiske mandat," siger kilderne iflg WikiLeaks.

Julian Assange press conference on the CIA Vault 7 release


WikiLeaks: VAULT 7 - CIA hacking tools revealed


Julian Assange, WikiLeaks grundlægger:

"There is an extreme proliferation risk in the development of cyber 'weapons'. Comparisons can be drawn between the uncontrolled proliferation of such 'weapons', which results from the inability to contain them combined with their high market value, and the global arms trade. But the significance of "Year Zero" goes well beyond the choice between cyberwar and cyberpeace. The disclosure is also exceptional from a political, legal and forensic perspective."