Ytringsfrihed, uden men - tak!

I dagens Danmark findes der stadig en lov (§ 140 i straffeloven) der forbyder individets ret til at kritisere, håne, samt drive spot imod enhver r...

Connor OHanlon,

01/08/2010

I dagens Danmark findes der stadig en lov (§ 140 i straffeloven) der forbyder individets ret til at kritisere, håne, samt drive spot imod enhver religion og gudsdyrkelse, i det offentlige rum. Denne lov er til, for at ”beskytte den religiøse følelse” og er et ”men” lige bagefter vores ellers så elskede ytringsfrihed. Der er selvfølgelig tale om blasfemi-paragraffen.

Denne middelalderlige paragraf blev senest brugt imod et par nazister der delte løbesedler ud, hvori de udlagde hellige jødiske skrifter med dertilhørende blasfemiske tekster, dette gjorde at de i 1938 blev dømt jf. straffelovens § 140.

Vi kan dog hurtig blive enig om at nazisme er en totalitær ideologi som intet samfund fortjener at udøve, dog mener jeg at de, ligesom så mange andre, skal have lov til at sige hvad de mener, uden nogen men’er. Som Voltaire så fint beskrev det "Jeg er uenig i hvad de siger, men jeg vil forsvare til døden, din ret til at sige det".

Men hvis religioner og troslærdomme er så skrøbelig at de, ifølge blandt andre Birthe Rønn Hornbech, ikke kan holde til kritik og bespottelse, hvorfor så holde dem ”kunstigt i live” i form af denne lov?

Vores Kirkeminister mener åbenbart ikke at man skal kunne have en åben og fri debat, men derimod en lov om hvad man må ytre. Men hvis man lever i frit samfund hvor man må tro på hvad man vil og mene hvad man vil, hvorfor må man så ikke ytre hvad man vil?

Kilde: