Özlem gør det igen!

I dag kan man i Jylands-Posten læse at S opgiver forslaget om 40% kvinder i bestyrelser

Ikke angivet Ikke angivet,

22/04/2012

I dag kan man i Jylands-Posten læse at S opgiver forslaget om 40% kvinder i bestyrelser. SF's ligestillingsordfører, Özlem Sara Cekic siger til avisen:

"Jeg har været i Norge for at studere modellen, og sådan en vil vi ikke have. Vi vil ikke tvangsopløse nogen. En anden ulempe ved den norske model er, at den sikrer mangfoldighed i toppen af en virksomhed, men ikke i den øvrige organisation. Så den løser ikke hele problemet," siger Özlem Cekic, som tager afstand fra, at hun nogensinde har brudt sig om kvindekvoter.

"Jeg har aldrig været begejstret for kvoter, men det har været en nødvendighed," siger hun.

Det står i skarp kontrast til hvad hun sagde til Altinget.dk før valget:

5. LIGESTILLING: Folketinget skal fastsætte kvoter, så der altid er mindst 40 procent kvinder i bestyrelser for børsnoterede virksomheder.

HELT ENIG

Man har jo lov til at håbe, at hun kunne være blevet klogere. Faktisk er det svært at forestille sig at Ôzlem skulle kunne blive andet. Men mere sandsynligt er det vel at SF endnu engang er blevet banket på plads af Gucci-Helle. Imens vi venter på næste folketingsvalg kan vi glæde os over to ting. At dette latterlige og diskriminerende kvoteforslag er faldet til jorden. Og at SF fortsætter deres rejse mod spærregrænsen...

Kilde: