HJÆLP POLITET?

Jeg ville have ringet til politiet i Gentofte, for at gøre opmærksom på at der var en ny type tricktyv i mit område, som jeg lige havde været offer...

Isabella Balkert,

09/10/2013

Jeg ville have ringet til politiet i Gentofte, for at gøre opmærksom på at der var en ny type tricktyv i mit område, som jeg lige havde været offer for.

Jeg finder Gentofte Politi's hjemmeside, men jeg kan ikke finde deres telefonnummer. Hvad jeg kan se er at at hele deres hjemmeside er beregnet på så lidt kontakt med poltiiet som overhovedet muligt - Alt er digitalt, Jeg kan anmelde stjåle objekter af enhver slags hvis jeg selv skriver rapporten for politiet, men det dækker så ikke lige at jeg har været udsat for et tricktyveri.

Hvis den er gruelig gal kan jeg ringe på alarmnumrene, men det føler jeg er temmelig meget i overkanten når det drejer sig om et tricktyveri.

Jeg finder så en overskrift der hedder tips og anmærkninger. Det passer nok godt nok på en trictyv, fordi jeg netop gerne vil tippe politiet om at der er en tricktyv i området med en ny opskrift på, hvordan man stjæler for godtroende damer, men det er ikke kun en oplysning jeg er interesseret i at politiet får, jeg er interesseret i at borgerne i mit område, får at vide at der nu er en ny slags tricktyv der oppererer med en ny opskrift på hvordan man narrer penge fra folk. Og det føler jeg så bare ikke vil ske.


Hjælp Politiet er blevet en mærkesag kan jeg se - Det står som den største overskrift på siden. Og fakta er at vi gør hele arbejdet og så er politiet fri for at tale med os, borgerne, men når det skal være sådan, at det hele skal ske digitalt, hvorfor har politiet så ikke en opslagstavle der kan hjælpe borgerne? Hvorfor er der ikke en stor overskrift der hedder hjælp og oplysninger til Borgerne?


Jeg er givet ikke den eneste borger der har været udsat for tricktyveri efter en kode og hvis jeg kunne have læst jævnligt, på politiets hjemmeside, at der var tricktyve med den ene eller den anden agenda, så havde jeg måske ikke følt mig så dum og udnyttet som jeg gør nu.

Jeg forsøger at være hjælpsom og bliver frarøvet 50 kr. Ikke er stort beløb, men dog langt mere end jeg ville have givet en ærlig tigger på gaden.

Folk går forgæves til politet når de har været udsat for et tricktyveri, for politiet går ikke på jagt efter tricktyve med mindre offeret i samme forbindelse med tricktyveriet har væeret udsat for et groft fysisk overfald.

Min svigerinde blev bremset i sin bil af en fint påklædt, køn kvinde der gik ud på gaden og opførte sig som om hun var i fuld panik.

Hun kunne ikke få fat i en taxa og hendes søn var kommet på hospitalet. "Kunne hun få lov til køre med op af gaden, så hun kom nærmere på sin mand så de sammen kunne køre på hospitalet? 
"Ja selvfølgelig!" Og så pludselig skulle hun af igen og med sig havde hun så min svigerindes pung. Et gennemført professionelt tricktyveri, i det øjeblik hun er på gaden, kan min svigerinde ikke forlade bilen og løbe efter tyven.

Min svigerinde går til Politiet og Politiet griner af det. De påstår de ikke kan gøre noget, men fortæller at netop den dame min svigerinde melder for tricktyveri, har været meget aktiv og at der har været mange anmeldelser, men de gør intet. 

Man forstår sådan set godt at politiet ikke gider athave alle de telefoniske og fysiske henvendeler, hvis de allerede har gjort op med sig selv at det ikke er noget de gider tage sig af, men spørgsmålet er om det er en rimelig at borgerne ikke får noget ud af at anmelde tricktyverier? Og spørgsmålet er også hvorfor politiet, med gode oplysninger om udseende og opperationsområde, ikke kan finde ud af at få stoppet en professionel tricktyv og det er det især når vi ved at der bliver stadig flere af dem.

Det mindste kunne måske være at hver politikreds havde en opslagstavne på deres hjemmeside hvor politiet løbende advarede om tricktyve eller indbrud i området. Så borgerne med disse oplysninger, kunne passe ekstra meget på sig selv?

Der er brug for en opslagstavle, så vi ved hvad vi skal beskytte os imod, måske også en hittegods liste man kan skrive på, hvis man har fundet en nøgle eller en anden genstand. For hvem har i denne travle tid, tid til at køre på hittegodskontoret og hvordan får man kontakt med politiet i en periode når der ikke er telefon til hittegodskontor eller politi? Hvis personen der har tabt et nøglebundt, så må de kunne beskrive det så hvorfor kan vi ikke udlevere tabte genstande af den slags, til hinanden?

Det kan ikke være rigtigt at vi der leder efter hjælp fra politet på deres hjemmeside, bliver mødt af en overskrift der siger: "Hjælp Politet" - Hvis der ikke også er en overskrift der siger Politiets hjælp til Borgerne eller bare en eller anden overskrift eller opslagstavle der gør at man også føler at Politiet løbende er opmærksomme på at hjælpe borgerne med de oplysninger om lyssky aktivitet i området, der gør at vi er nødt til at passe bedre på os selv. Og at manden der vil have penge til nøgler, eller kvinden der gerne vil have en gratis tur i bilen for at stjæle din pung - Er tricktyve som mange allerede har været eller vil blive udsat for.

http://www.180grader.dk/Sladder/var-det-en-tricktyv#c608884

Kilde: