Personlig udvikling/håndtering af nederlag

Det hører med til personlig udvikling at påtage sig udfordringer, som man ikke har succes med

Ikke angivet Ikke angivet,

09/11/2017

Det hører med til personlig udvikling at påtage sig udfordringer, som man ikke har succes med. Det er selvfølgelig at foretrække, at man altid lykkes med de ting man giver sig af med. Men det er sjældent realistisk. Og ofte er alternativet til et nederlag at man ikke gør noget, ikke lærer noget og ikke holder sig i form. 


Det er derfor ofte bedre at man tager en udfordring, selv med en betydelig risiko for nederlag. Det vigtige er blot at man håndterer sine nederlag korrekt. Det er meget almindeligt, hvis man har lidt nederlag, at man bliver vejledt i retning af at påtage sig nogle mere overkommelige udfordringer. Dette er dog helt forkert. 


Når man fejler skal man finde en større udfordring end den man mislykkedes med. Det er muligt at resultatet er det samme, dvs. et nyt nederlag. Men der vil som regel også være uvurderlig læring af at bakse med store udfordringer. Der vil også være mindre konkurrence end, hvis man sadlede om til noget mere overkommeligt. Det er også ekstremt vanskeligt at være tilstrækkeligt motiveret for små udfordringer.

Det er alt i alt en bedre ide at blive ved med at søge udfordringer, som man ikke føler sig parrat til.   Det skyldes blandt andet, at man typisk undervurderer, hvor parrat man er. Et nederlag giver som regel en negativ emotionel reaktion. Den emotionelle reaktion fører til mere ekstrem vurdering af nederlaget end der er grundlag for. Man vil derfor typisk undervurdere ens læring og overvurdere den negative betydningen af nederlag. 


At påtage sig for store udfordringer er på mange måder en version af, at "rykke før man er klar". Dette er en god teknik til at undgå evige forberedelser, som mest er motiveret af et ønske om at undgå nederlag, og at undgå at der opstår et grundlag for vurdering af ens indsats. Med andre ord, motiveret af et ønske om at ens selv-vurderinger kan foretages uafhængigt af performance og i stedet kan tjene ens forfængelighed eller emotionelle komfort.   

Det er også ofte et udtryk for den risiko-aversion, som opstår når man har befundet sig i en magelig situation over tid. Selv om man måske kun har en beskeden succes i forhold til sine oprindelige ønsker, så kan man i en stabil situation blive fælt selvtilfreds og svært magelig.  At søge store udfordringer og at gøre det uanset resultater er en god kur for dette.

Kilde: