Fredag den 1. april ramte Aprilsnarren atter det danske land og ikke mindst de danske medier. Det er dagen, hvor man intet kan tro på! Dagen, som mange virksomheder udnytter i markedsførings-regi. Via medierne deler virksomheder deres opfundne aprilsnarre, men hvad får virksomhederne egentligt ud af at dele disse aprilsnarre?
Fænomenet Newsjacking
Fænomenet, hvor man benytter en aktuel begivenhed til at markedsføre sig igennem, kaldes Newsjacking. Det bliver efterhånden mere og mere populært, og det ses, at newjacking-spin laves på nyheder, specifikke datoer og begivenheder, såsom den 1. april.
Det er ikke altid kun en lille joke, som en enkelt person har skrevet, for nogle virksomheder bruger mange resurser på at gøre narrene så oprigtige som muligt. Højtstående direktører udtaler sig til lejligheden, der optages film, bruges store rekvisitter og meget mere. Det er små som store virksomheder, der benytter fænomenet – og især den 1. april. Men det virker, og det er selvfølgelig derfor, at virksomhederne spenderer resurser på fænomenet.
Vi elsker humor – de elsker besøg og likes
Danskerne elsker humor! Det er et element og en følelse, der bliver sat på spil i adskillige reklamer og annoncer, og ligeledes har de danske aprilsnarre også ofte et humoristisk touch.
Det, vi griner af, har vi lyst til at dele med vores venner og bekendte, hvilket er meget oplagt via de sociale medier.
Det vil sige, at hvis virksomheden får lavet en rigtig sjov og fangende aprilsnar, så deles den på de sociale medier. Her kan den nå vidt omkring og give mange besøgende til virksomhedens hjemmeside eller besøgende samt likes på virksomhedens facebookside.
Flere medier såsom TV2 og BT samler flere aprilsnarre på deres hjemmeside, hvorved afsenderen af aprilsnarren kan være heldig at få links fra disse sider. Derudover skabes også yderligere kendskab til afsenderen igennem omtalen af aprilsnarren.
Både Nyhederne, JyllandsPosten og mange flere medier kan sammen med virksomhederne anses for at udnytte denne newsjacking-dato. Udnytte den til at få flere besøg, likes og links.
Historien
Tidligere så de offentlige aprilsnarre dagens lys igennem tv-mediet, aviser og radio, men efter internettets store udbredelse er aprilsnarrene og virksomhedernes mulighed for at udnytte denne dato ekspanderet.
Ifølge Wikipedia skrev en københavnsk avis tilbage i 1914, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.
Siden 80’erne har aprilsnarre været fast ’inventar’ i de danske medier og blandt befolkningen, og nu til dags ses de over alt på internettet med alverdens afsendere: Private, virksomheder og offentlige institutioner driver gæk med modtagerne.
Carlsberg rocks
Carlsberg er et godt eksempel på en virksomhed, der benytter sig af newsjacking, og som er rigtig gode til det. De har lavet nogle virkelig gode associationer til aktuelle begivenheder. Ved denne 1. april proklamerede de, at Rundetårn skulle laves om til verdens største dåseøl.
https://www.facebook.com/CarlsbergDK/?fref=ts
Shoppingportalen Katoni brugte den 1. april til at påstå, at hver 8. dansker køber brugt undertøj.
http://www.katoni.dk/blog/diverse/hver-8-dansker-koeber-brugt-undertoej/
Imens Danske Bank har lavet en aktuel aprilsnar med både henvisning til datoen, men også til det udbredte app-datingsamfund, som vi befinder os i. De har nemlig lavet en app, hvori du kan matche med de personer, hvis økonomi passer bedst til dig.
http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/News/Pages/danske-dating.aspx
Google lavede en aprilsnar med en såkaldt ’mic drop’ knap i deres Gmail, der skabte store problemer for mange af deres brugere, da de ved fejl kom til at bruge den til at lukke e-mail-samtaler ned. TV2 har skrevet om knappen her.
Der findes adskillige forsøg på newsjacking i både Danmark og i udlandet. Ofte er det intelligent og velovervejet newsjacking, som finder sted, hvorved det er professionelt, i mindre mængder og generelt lige til at smile af. Men den 1. april bliver vi bombarderet med aprilsnarre alle vegne!
Bliver det efterhånden for meget?
