Bitter Blog: Sønderjyllands sorte perle

Endnu en gang er jeg stødt på de ægte danske racister, disse krænkelsesmasochister by proxy, der igen og igen bliver stødt over ingenting og kræver...

Bob Glitter,

13/07/2015

Endnu en gang er jeg stødt på de ægte danske racister, disse krænkelsesmasochister by proxy, der igen og igen bliver stødt over ingenting og kræver censur.

Denne gang handler det om en afrikansk fodboldspiller, der blev omtalt i rosende vendinger i Lokalavisen Haderslev:

Jeg har set det før. Jeg har skrevet om det før. Gode mennesker, der opfatter andre som racistiske med begrundelse i, at de selv er racistiske. Betegnelsen "sort perle" er simpelthen dybt racistisk, fordi journalisten tillod sig at nævne en farve, hvilket er slemt nok i sig selv, hvorefter han brugte metaforen "perle". Noget, der ikke falder i de godes smag efter deres håbløse sag mod politimanden, de sådan havde håbet havde råbt "perker" efter en indvadnrertype, men som i virkeligheden råbte "perle" - en kort form af det udtryk, der af og til bliver brugt i politiet om de kunder, der ikke prioriterer besøg hos tandlægen, og som derfor betegnes "perletand". Nedladende? Måske. Racistisk? Nej. Men vi kan altid dreje den sådan, hvis verden ikke er, som vi går og håber, ikke?