Det er til tider en pine at lægge øre til mange af de kommentarer der følger med transmissionerne fra OL og mange gange er det så grotesk, at det overskygger glæden ved at se selve begivenheden.
En vidende og angageret sportskommentator kan højne oplevelsen ved at følge en begivenhed, men nøgleordene er "vidende" og "engageret". Mange af de journalister, der er sendt til London for at følge OL, er hverken eller, og man sidder ikke sjældent med en fornemmelse af at de primært er der for egen oplevelses skyld.
Det er f.eks. pinligt, når en journalist, der skal interviewe en af vores kvindelige svømmere efter et indledende heat, stikker mikrofonen op i hovedet på en uforstående deltager fra en anden nation. Den pågældende journalist kunne have gjort bare et minimalt forarbejde og f.eks. chekket et par foto af de sportsudøvere hun er sat til at følge.
Det er også pinligt at lægge øre til kommentator, som f.eks. vedkommende der kommenterede Caroline Wozniacki´s indledende match imod belgisk modstander. Der var tale om en ganske velspillet math med gode detaljer fra begge spilleres side, men det eneste den danske kommentator havde øje for var at den belgiske spiller skulle tabe. Adskillige gange skulle man lægge øre til ubehjælpsomme kommentarer som "nu kan vi godt bruge en dobbelt-fejl". Det må man godt mene, men så skal man blive hjemme foran fjernsynet og ikke belemre tennisinteresserede seere med sine personlige sympatier.
Med det niveau mange danske kommentatorer har ved dette OL, kunne man med fordel vælge at lade billederne tale for sig selv - eller alternativt købe sig ind hos nogle af vores mere professionelle naboer.
