Her er et af de fremmeste eksempler på hvad der sker, når dansk ”hyggementalitet” tager overhånd.
I samme boldgade (no pun intended) kan jeg nævne min egen hjemby, hvor fodboldklubben har besluttet, at holdene i ungdomsrækkerne fremover skal sammensættes efter et tilfældigheds princip, og ikke efter evner som det jo ellers er normalt at gøre.
Så fremover skal der være 2 blandede hold (læs, 2 halvdårlige), tilfældigt sammensat. For man ønsker at være en social klub, hvor fede-Martin skal være fuldt ud ligeværdig med mini-Laudrup, efter devisen: Bredde er godt, elite er lort.
Det er sikkert alt sammen meget velmenende, og jeg tror at de godhjertede kvindfolk (m/k) der står bag, har haft alle de bedste intentioner… Problemet er bare at man gør disse børn en bjørnetjeneste ved at belønne dem med tabermedaljer, eller ved at man kunstigt ligestiller dem, når det er tydeligt for enhver at der er stor forskel på evnerne.
Men nu slipper hans fodformede forældre for at skulle tage sig sammen og forklare fede-Martin hvorfor mini-Laudrup spiller på 1.holdet i stedet for ham. Og det er i virkeligheden nok der hunden ligger begravet. Bløde forældre der forsøger at skåne deres glutenfri børn for den brutale virkelighed.
Ét af formålene med holdidræt er jo blandt andet at lære de små poder at indgå i relationer med hinanden, og forberede dem på voksenlivet… Og man er altså utroligt dårligt forberedt, hvis man forventer at blive belønnet for fiaskoer og nederlag. Eller hvis man er under den illusion, at evner, talent og flid er irrelevante i den virkelige verden.
