Kaos i OL-værtsby: 'Velkommen til Helvede. Ingen kan føle sig sikre'

Det var åbenbart aldrig meningen, at OL i Rio skulle blive nemt

NIM Ikke angivet,

29/06/2016

Det var åbenbart aldrig meningen, at OL i Rio skulle blive nemt.

Med blot få måneder til den olympiske flamme skal tændes i Rio, står den brasilianske OL-værtsby fortsat i kæmpe-krise.

»Vi er i en nedsmeltning,« siger en talsmand for politiet ifølge BBC. Som om det ikke var nok, at zika-virussen fortsat raser derudad i Brasilien, og at vandet ud for Rio stadig er en uskøn blanding af skrald, døde dyr og alverdens bakterier.

De olympiske lege i Rio bliver nu også presset internt i Brasilien, hvor politiet gør det klart, at de ikke er i stand til at beskytte de mange tusinde gæster, der snart vil strømme ind i byen.