Alting går skidt i Frankrig - men hurra, uligheden er lav!

I anledning af det franske valg har CNN Money kigget på Frankrigs økonomi - og det er ikke opmuntrende læsning

180grader Admin,

19/04/2017

I anledning af det franske valg har CNN Money kigget på Frankrigs økonomi - og det er ikke opmuntrende læsning.

Uanset om det er økonomisk vækst eller ungdomsarbejdsløshed - Frankrig klarer sig markant ringere end sine tyske eller britiske naboer.

Til gengæld er der noget at glæde sig over for Peter Hummelgaard (S) og Josephine Fock fra Alternativet: Uligheden er nemlig lav i Frankrig. Så hvis man synes ulighed er tidens vigtigste spørgsmål, så bør man altså glæde sig over hvordan det går i Frankrig - og det har man jo også god tid til, hvis man fx. er ungt menneske uden arbejde (ligesom 24% af en ungdomsårgang er).

Desuden: Frankrig slår både tyskerne og briterne på sociale udgifter. Det begynder mere og mere at ligne Enhedslistens drømmeland.