Blodigt døgn ryster Makedonien - mange betjente dræbt og såret

Mens der søndag stadig kunne høres spredte skud i en forstad til den makedonske grænseby Kumanovo, bliver det klart, at kampene mellem specialpolit...

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

11/05/2015

Mens der søndag stadig kunne høres spredte skud i en forstad til den makedonske grænseby Kumanovo, bliver det klart, at kampene mellem specialpoliti og en væbnet gruppe, der begyndte lørdag, har været mere blodige end først rapporteret.

Reuters skriver med regeringen som kilde, at otte politibetjente er dræbt. Det samme gælder for 14 medlemmer af den væbnede gruppe. Ifølge oplysningerne er 37 politifolk blevet såret.

Der er ikke bekræftede oplysninger om gruppens tilhørsforhold. Indenrigsministeriets talsmand, Ivo Kotevski, siger til Reuters, at der er tale om personer, »der har infiltreret området fra et naboland for at begå terrorhandlinger«.