Et godt eksempel på vore dages antisemitisme

Per Nyholm leverer et fint eksempel på en antisemitisme, der er moderne, PC, og - lige så hadefuld som dens forgængere i de sidste 2000 år

Ikke angivet Ikke angivet,

22/02/2015

Per Nyholm leverer et fint eksempel på en antisemitisme, der er moderne, PC, og - lige så hadefuld som dens forgængere i de sidste 2000 år.

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/undervejs/ECE7472714/En-israelsk-anmasselse

Det er typisk, at det kommer fra en veluddannet (og sikkert også velbegavet) herre, med en lang journalistisk karriere bag sig. Han strøer om sig med løgne og sygelige sammenligninger med nazister. Jeg skal ikke her trætte de evt. læsere med en fuld redegørelse af mandens synder, men to ting vil jeg dog nævne: 1. Netanyahu er blevet valgt efter alle kunstens regler af sit lands vælgere, lige som fr. Thorning og hr. Obama, som hr. Nyholm antageligt ikke vil kalde "magthavere". 2. Hr. Obama blander sig helt åbenlyst i den israelske valgkamp for at få valgt "hvem som helst, bare ikke ham Netanyahu", som hans nærmeste medarbejdere har kaldt "en kyllingelort". Det er vel det eneste land i verden, hvor hr. Obama og hans hold aktivt stæber efter et "regimeskift". Pyt med Iran eller Kuba.

Formanden for Repræsentanternes Hus har ret til at indbyde hvem som helst til at tale foran Kongressen. Det har mange andre gjort før ham. Og han HAR forsøgt at koordinere det med det Hvide Hus, som ikke har nedværdiget sig at svare. Og Netanyahu selv har igennem de sædvanlige diplomatiske kanaler meddelt det Hvide Hus, at han havde modtaget den berømte indbydelse. Alt som det skal være. Men disse petitesser er, lige som "Gaza-krigen" sidste sommer, ikke spændende nok for hr. Nyholm at se lidt nærmere på. Fordi det ville give ham hovedpine. Ja, ja! Jeg ved det godt: man må godt kritisere Israels "politik" uden af den grund at være antisemit... Der er bare det ved det, at de samme mennesker ikke kritiserer MANGE andre stater, men bruger enorme kræfter på at kritisere den eneste stat i verden, som tilfældigvis er jødisk. Uanset hvad de andre bedriver. Der døde mange mennesker i Gaza sidste sommer og det er tragisk. Men hvordan skete det i virkeligheden? Og hvordan sammenlignes tallene fx med dem, som hver dag dør i Syrien, Irak, Libyen, Nigeria, mfl.? Hr. Nyholm har vel en god tilværelse. Han behøver ikke JPs honorar for at få mad på bordet. Han skriver den slags kun fordi han hader. Jøder. Det hedder antisemitisme. 

Kilde: