EU fortsætter katastrofekursen

Vi var mange, der rystede på hovedet, da EU besluttede, at kaste gode penge efter dårlige penge i Grækenland første gang

Rune Kristensen,

14/11/2011

Vi var mange, der rystede på hovedet, da EU besluttede, at kaste gode penge efter dårlige penge i Grækenland første gang. Nu har man netop gjort det igen.

På trods af, at Grækenland fortsat gennemsyres af korruption, og ikke mindst politisk bestikkelse af borgerne med ufinansierede goder, så vælger EU-landene igen at betale regningen. Dermed oplever de græske politikere ikke konsekvenserne af den fejlslagne overbudspolitik.

Selvom langt de fleste politikere i Europa – herunder Danmark – benytter samme overforbrug for at fastholde vælgerne, så er de græske tilstande i ekstrem form.  

Helt generelt er dette blot endnu eksempel, der udstiller EU’s mange svagheder, og endnu en grund til, at Danmark ikke skal gå endnu dybere ind i EU-samarbejdet ved eksempelvis en indførelse af euroen. Ligesom de færreste danskere vil have fællesøkonomi med alkoholikkeren nede på bænken, så skal Danmark heller ikke have fællesøkonomi med de svage økonomier i eksempelvis Sydeuropa.

Kilde: