Den 25 januar afholdes der parlamentsvalg i Grækenland. Grækenland har hidtil været synonymet for de problemer en fælles mønt giver. Grækerne levede langt over evne inden finanskrisen og nu har man stadig travlt med at frasige sig ansvaret, for en stor del af grækerne har tænkt sig at stemme på SYRIZA, som er et valgforbund bestående af den yderste venstrefløj, som undsiger de redningsplaner der kommer fra EU. En valgsejr til SYRIZA kan derfor medføre store problemer for EU og euroen.
Spærregrænsen er 3% i Grækenland. Det socialistiske parti PASOK, som dog har forsøgt sig at være en ansvarlig part og har været i koalition med det konservative aprti, står til 3,5% af stemmerne.
I går har den tidligere magtfulde PASOK leder, Papandreou dog annonceret at ville sende sit nye parti ind i valget, hvad der kan gøre at PASOK muligvis ikke ryger over spærregrænsen.
Grækenlands parlament består af 300 pladser. 250 pladser fordeles proportionalt, mens 50 pladser går til det største parti. SYRIZA er derfor af valgtekniske årsager et parti. Som muligt største parti står de derfor til ca 125 mandater og altså ikke langt fra de 151 for at få flertal, hvis kommunisterne indgår i sammenarbejdet, samt hvis nogle partier ikke kommer over spærregrænsen.
