I dag 6. august er det 70 år siden den første atombombe blev kastet. Den anden i Nagasaki blev kastet 9. august og de 2 bomber krævede omkring 200.000 dødsofre. Derfor skal vi i dag høre på japanernes forurettethed over at være udsat for atombomberne.
Lad mig sætte det lidt i perspektiv. Bombningen af Tokyo, et konventionelt bombetogt som satte byen i brand, kostede omkring 100.000 dræbte. Slaget på Okinawa kostede 100.000 dræbte japanske soldater og op imod 150.000 civile dræbte plus 12.000 amerikanske soldater.
Hvad havde japanerne forestillet sig USA skulle gøre. Det var japanerne der startede krigen og der var ikke udsigt til at de ville overgive sig. Tværtimod. Derfor kunne USA stort set tage tabstallene fra Okinawa og gange dem op med 20, 30 eller 40, før der var udsigt til at det kunne slutte.
Det var den rigtige beslutning Truman traf, da han gav ordre til at kaste atombomberne over Japan. Ikke alene sparede han hundredtusindvis af amerikanske soldaters liv, han sparede også hundredtusindvis af japaneres liv. Japanerne har kun sig selv at bebrejde for atombomberne.
