Hvad Putin angår, behøver man ikke at spekulere længe på, hvad der drev ham. Den tyrkiske reaktion er en stor psykologisk sejr for Rusland. For det er en magtdemonstration over for ikke bare Tyrkiet, men så sandelig også over for NATO.
For når NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, udtaler, at organisationen står last og brast med Tyrkiet og opfordrer Rusland til at »træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at sådanne krænkelser ikke gentager sig«, eller når Erdogan forsikrer, at »tyrkisk luftrum også er NATOs luftrum, hvorfor alliancen nøje følger situationen«, så lugter det snarere af bureaukratisk magtesløshed end af krudt og kugler.
Det er bare ord. Og NATO ved det. Og Rusland ved det. Tilbage står, at Rusland flyver over NATOs territorium med NATOs vidende, uden at NATO magter at forhindre det.
