Heldigvis kan den dygtige analytiker Mercouris, bekræfte min overbevisning - Putin går direkte efter Erdogan. Memo to Putin: Going After Erdogan Personally May Be Unwise
Et spændende aspekt i den sammenhæng er, at således har Putin ikke optrådt før. Putin har ellers haft god grund til at være personligt vred på mange ledere, og isærdeleshed de ukrainske, der har svinet ham til personligt og gjort hvad de kunne for at få ham afsat, myrdet hans russiske brødre osv. Men Putin har altid sat sig ned og forhandlet med disse og tilsyneladende ignoreret truslerne, fornærmelserne og myrderierne.
Man kunne antage, som vestlige medier gør, at 2 stolte mænd, der ikke giver sig, nu har krydset hinandens veje og kampen først ender, når den ene er faldet. ‘Tough Guys’: Why Putin, Erdogan Can't Back Down in Plane Spat - Bloomberg Business. Men således fungere politik ikke. Havde Putin set en interesse i at tone nedskydningen af SU-24 og det tyrkiske samarbejde med IS, så havde han gjort det. Putin kunnet have grebet det tyrkiske samarbejde med IS anderledes an, dvs. få stoppet det ved almindeligt stilfærdigt diplomati, som Kreml mestrer. Og dog, og herom vender jeg tilbage.
Der er heller ikke tvivl om, at Erdogan er blevet rigtigt skræmt, og som Mercouris beretter, så forsøger Erdogan at komme i kontakt med Putin, men Putin tager ikke telefonen. Ej heller gengælder Tyrkiet ikke de russiske sanktioner - МИД Турции: Анкара пока не планирует ответных мер на санкции РФ | РИА Новости. Det er der er der mere end én god grund til, den første er, at Tyrkiet taber denne økonomiske styrkeprøve - Why Russia will overpower Turkey - MarketWatch og den anden er, at jo mere konflikten eskalere, des mere vil Erdogan blive udstillet som magtesløs. De russiske sanktioner har allerede haft deres effekt - Меры России привели к падению оптовых цен на продукты в Турции на 40% | РИА Новости.
Men hvad er det Putin vil opnå? Tyrkiet har vist sig, at være det land der mest aktivt forsøger at få afsat Assad igennem sin støtte til bl.a. IS og er derved også blevet en fjende af Rusland. Det russiske krav er, at Tyrkiet blander sig fuldstændig udenom den syriske borgerkrig, og dvs. får lukket grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, og følgende udmelding TASS: Russian Politics & Diplomacy - Russia FM: Kurds may be engaged on the ground for closing Syria’s border with Turkeyer en modreaktion på Tyrkiets tidligere udmelding, om at kurderne lige kunne vove på at krydse Eufrat Erdoğan offers ’friendly warning’ against fueling conflict in Syria. Men tyrkerne vil ikke lukke grænsen Turkey skeptical about US proposal to close border ‘under ISIS control’ — RT News.
Når Putin går efter, at få Erdogan afsat, så er det fordi russerne har opdaget, at det ikke længere er Erdogan der bestemmer i Tyrkiet Turkey’s Military Rulers - The New York Times og det bekræftes rent faktisk i følgende artikel, på trods af, at forskellige tyrkiske militærfolk hævder det modsatte - Is Turkey's military returning to politics? - Al-Monitor: the Pulse of the Middle East
Mao. hvis/når Erdogan væltes, så vil Tyrkiet komme til at fremstå, som det, som det er blevet til - et militærdiktatur!!! Men Tyrkiet er også medlem af NATO, organisationen der profilere sig som beskytterne af frihed og demokrati.
NATOlandene vil have to muligheder, smide Tyrkiet ud eller opgive at profilere sig som de sande forsvarer af frihed og demokrati. Der er ingen tvivl om, at dette vil blive til et rivegilde internt i NATO. Men det gør også, at NATOlandene må opgive deres forehavende i Mellemøsten.
