Interessant argument for Brexit

Jeg hørte en debat den anden dag, hvor en ung britisk konservativ kom med et argument for Brexit, som jeg ihvertfald ikke har hørt om, eller tænkt ...

Lars Nygaard,

31/03/2016

Jeg hørte en debat den anden dag, hvor en ung britisk konservativ kom med et argument for Brexit, som jeg ihvertfald ikke har hørt om, eller tænkt over.

Vi fyldes dagligt med propaganda om, hvor vigtigt det er at stå sammen i EU. Kun ved at stå sammen kan vi opnå noget i forhandlinger med andre lande, lyder det.

Den unge konservative kunne så fortælle om bl.a Indien, som EU ikke har en frihandelsaftale med, på trods af, at man har forhandlet med Indien i snart 10 år.

Storbritannien vil meget gerne have en frihandelsaftale med Indien, men forhandlingerne strander ifølge den unge konservative på, at der er så mange modstridende interesser i EU, hvor bl.a Italien med tekstilindustri skal have deres interesser repræsenteret i aftalen, idet Indien producerer store mængder tekstiler. I Storbritannien produceres der kun tekstiler i et lille omfang, så derfor er de ret ligeglade med dette, men når 29 lande skal være enige, er det den laveste fællesnævner, der bestemmer.

Australien er tæt på at forhandle en frihandelsaftale færdig med Indien,hvilket viser, at et

land med 23 mio. indbyggere åbenbart godt kan få en aftale, medens Storbritannien med 64 mio. indbyggere ikke kan.

http://economictimes.indiatimes.com/news/economy/foreign-trade/india-australia-trade-agreement-expected-to-be-finalised-in-6-months-official/articleshow/51141846.cms

Konklusionen på dette er, at Storbritannien på handelsområdet ville stå langt bedre, idet de kan forhandle frit med andre lande, uden at være underlagt den laveste fællesnævners princip i de forhandlinger som EU foretager.

Jeg er helt overbevist om, at Storbritannien forlader EU.

Kilde: