International domstol undersøger forbrydelser i Palæstina

Har du nogensinde prøvet at flyve ind i et ortodoks muslimsk land? Da jeg gjorde det blev der bedt for os på tyrkisk, arabisk og engelsk før afgang...

Ikke angivet Ikke angivet,

16/01/2015

Har du nogensinde prøvet at flyve ind i et ortodoks muslimsk land? Da jeg gjorde det blev der bedt for os på tyrkisk, arabisk og engelsk før afgang -- flyrejsen skulle velsignes med de bønner "vores profet" bad før sine rejser. Bønnen blev vist på alle TV-skærme i flyveren. Først på tyrkisk, så på arabisk og til sidst på engelsk. Bønnerne tog sammenlagt over et kvarter. Jeg kan stadig høre højttaler-stemmen som med slangetale udstøder ordene, "Allah hu akhbar, Allah hu akhbar, Allah hu akhbar".

Det er i denne kontekst med fredens religion som naboer, at staten Israel lever. Israelerne lever i daglig frygt for terrorangreb fra deres nabolande. Det er vist ingen overdrivelse at sige, at det regner ind med raketter som har til formål at dræbe israelere, ødelægge deres ejendom, skabe frygt og med det ultimative mål at drive alle israelere ud i havet.

Anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har nu besluttet at efterforske Israel. Ritzau-nyheden som jeg linker til siger naturligvis kun at det skal efterforskes om der er begået krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder. Men hvem anden end Israel skulle være under anklage her? Naturligvis er det Israel som er under anklage. Som israelerne selv påpeger, er ICCs beslutning intet andet end et forsøg på at skade Israels ret til at forsvare sig mod terror.

Deri kan jeg kun være enig.