Italiens kystvagt samler 1500 migranter op på en dag

På blot en enkelt dag har den italienske kystvagt reddet omkring 1500 migranter, der var på vej i fem forskellige både fra Nordafrika med kurs mod ...

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

06/04/2015

På blot en enkelt dag har den italienske kystvagt reddet omkring 1500 migranter, der var på vej i fem forskellige både fra Nordafrika med kurs mod Sydeuropa.

Foruden de migranter, som italienske myndigheder samlede op på Middelhavet lørdag, har et islandsk fartøj reddet yderligere 318 migranter, som blev sejlet til Sicilien. Det islandske skib var på patrulje som en del af EU's grænsesamarbejde Frontex. Blandt de migranter, der blev reddet i land i Italien i løbet af lørdagen, er 14 børn og fem gravide kvinder, oplyser den italienske kystvagt.

 Antallet af migranter, der rejste ulovligt ind i EU i 2014, var næsten tredoblet i forhold til året inden. 276.000 kom til Europa, først og fremmest fra Afrika og Mellemøsten, og af dem ankom næsten 220.000 i en båd via Middelhavet, viser tal fra Frontex.

Elitesverige indrømmer kommende kollaps