Kina truer USA med krig - Globalt | www.b.dk

Efter USA har sendt krigsskibe mod kunstige kinesiske øer i Det Sydkinesiske Hav, truer chefen for den kinesiske flåde med krig, hvis USA ikke ...

Ikke angivet Ikke angivet,

30/10/2015

Efter USA har sendt krigsskibe mod kunstige kinesiske øer i Det Sydkinesiske Hav, truer chefen for den kinesiske flåde med krig, hvis USA ikke holder sig væk.

Bølgerne går højt i Det Sydkinesiske Hav, efter USA har sendt krigsskibe og overvågningsfly af sted for at bese syv kunstige øer, som Kina har læsset med militært isenkram.

For efter USA tirsdag gennemførte overvågningsmission, har chefen for den kinesiske militærflåde, Wu Shengli, sendt en direkte advarsel til hans amerikanske kollega i en videokonference mellem de to lande:

»Hvis USA fortsætter den slags farlige, aggressive missioner, kan det føre til en yderst anspændt situation mellem vores flåder på og i luften over havet. Det kan føre til tilfælde, der ligner krig,« siger Wu Shengli ifølge Reuters.

Årsagen til fejden kommer, fordi USA opfatter farvandet omkring syv kunstige øer, som Kina har bygget i de seneste år i Det Sydkinesiske Hav, for internationalt farvand, mens Kina mener, at det er kinesisk farvand.