Kristen pige på 11 år risikerer at dø efter anklager om blasfemi

I Pakistan sidder Rimsha Masih, en 11 år gammel kristen pige med Downs Syndrom, i et fængsel og afventer at blive dømt efter blasfemiloven

1984grader NEJ TAK,

03/09/2012

I Pakistan sidder Rimsha Masih, en 11 år gammel kristen pige med Downs Syndrom, i et fængsel og afventer at blive dømt efter blasfemiloven. En imam er nu blevet anholdt i sagen, anklaget for at have plantet citater fra koranen i den papirstak, som pigen samlede ind til brænde.

Derfor undgår pigen måske at blive dømt efter blasfemiloven, der rummer mulighed for dødsstraf. Men hun kan sagtens være i livsfare alligevel. Ikke sjældent sker det i Pakistan, at lokale, radikale mullaher ophidser folkemængder til at eksekvere den dom, som retten ikke fandt belæg for at fælde.