Mali - hvorfor

Danmark er endnu en gang ved ved at sætte sig i rollen som verdens politimand, denne gang dybt inde i Afrika

Ikke angivet Ikke angivet,

15/01/2013

Danmark er endnu en gang ved ved at sætte sig i rollen som verdens politimand, denne gang dybt inde i Afrika. Hvad forventer vi at få ud af den deltagelse, udover en lang række negative konsekvenser.

Først og fremmest er det dyrt at være krigsførende nation, der er som regel store menneskelige omkostninger. Det er meget sjældent vi får løst de bagvedliggende årsager til konflikten.

Danmark får endnu et hak opad på terrorgruppernes hitlister, nu hvor muhammedkrisen langsomt er ved at være glemt. Det kommer mere ufrihed og overvågning for danskerne som konsekvens og gud forbyde det en øget sandsynlighed for, at eksempelvis nørreport bliver terrormål.

Alle vores krigseventyr gennem de seneste 3-4 årtier har hver gang så sikkert som amen i kirken, medført nye flygtningestrømme mod Danmarks grænse, en opgave vi har været meget dårlige til at løse.

Er det ikke snart tid til at genoverveje om vores udenrigspolitik virker efter hensigten.

Mit bud er gå over til en politik baseret på ikke intervention.

Kilde: