Merete Riisager: Thorning fejler i EU - milliardregning på vej til Danmark

Liberal Alliances EU-ordfører Merete Riisager kritiserer statsminister Helle Thorning-Schmidt for ikke have arbejdet hårdt nok for at undgå budgetstigninger i EU.
 
Danmark skal betale 1 mia. kr. ekstra til EU, fordi Ministerrådet har accepteret EU-Kommissionens forslag om at lade budgettet vokse. Det skriver Altinget.
 
"Thorning burde have sat foden ned og stoppet budgetstigningerne, så danskerne ikke skal betale mere til EU. Spillet om den danske rabat-milliard var en omgang gøgl og spil for galleriet," siger Merete Riisager og fortsætter:
 
"Statsministeren burde i yderste konsekvens have brugt sin vetoret på at nedbringe EU's samlede budget, så det også kunne mærkes i Danmark, i stedet for at udløse flygtige klapsalver for en milliard kroner, der hurtigt bliver ædt op, når EU endnu en gang sprænger rammen," siger Merete Riisager.
 
Hun peger på, at rabatten på 1. mia. kr., som statsministeren fik under forhandlingerne om EU's budget i februar i år, bliver udhulet, nu hvor Danmark skal betale 1 mia. kr. ekstra til EU.

Læs også Laura Lindahls klumme om budgetoverskridelserne.

Læs artikel

10 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere