Merkel er ude af trit med virkeligheden

Hvor var jeg dog glad, dengang Merkel blev regeringsleder

Ikke angivet Ikke angivet,

08/05/2016

Hvor var jeg dog glad, dengang Merkel blev regeringsleder. Endelig var katastrofen Schröder sat for porten og Tyskland havde igen fået en borgerlig regering.

I dag er Merkels borgerlige værdier glemte, i stedet serverer hun politisk korrekthed til det tyske folk.

"wir schaffen das" sagde Merkel da Tyskland stod til at optage over en million @sylshoppere og medierne gjorde deres for at sælge dette "flotte" humanistiske budskab.

Nu har virkeligheden ramt det tyske folk. De problemer der har ramt Tyskland siden sensommeren 2015 er ikke længere usynlige, hverken for folket, medierne eller mange af politikerne.

I stedet satte Merkel sig i spidsen som " EUs særlige udsending" til Tyrkiet. Ingen visumpligt for tyrkere, hvis man sørgerede for at mindske antallet af @sylshoppere. Mens hun stadig synger pladderhumanistiske viser og fordømmer Alternative für Deutschland (AfD), så lader hun sig afpresse af Erdogan, en mand der styrer Tyrkiet som en diktator. Senest måtte hans statsminister vige pladsen, grundet en voksende paranoia fra Erdogans side.

Når tyske komikere laver sjov med Erdogan og Erdogan føler sig tøsefornærmet, så stiller Merkel sig ikke på siden af den tyske ytringsfrihed, men udtaler at komikeren kan retsforfølges, selvom hendes justitsminister og udenrigsminister er uenige i hendes beslutning.

Der er en voksende kritik både i hendes bagland, men også i regeringskredse om Merkels seneste beslutninger. Medierne behandler ikke længere Merkel som hele Tysklands "mutti", men begynder at kritisere statslederen mere og mere.

Mens Merkel kører sin virkelighedsfjerne politik, så vokser AfD. Det er ikke nødvendigvis CDU/CSU der er problemet, men en  regeringsleder der ikke længere formår at sætte sig ind i den almindelige tyskers bekymringer, mens hun samtidig tager for mange hensyn til en hensynsløs diktator i Tyrkiet.

Kilde: