NATO, der engang var en forsvarsallience, advarer nu højlydt briterne mod at bryde ud af EU.
Det umiddelbart vigtigste for NATO er naturligvis konfrontationen med Rusland, hvor både Alliancen og EU vil stå svækket overfor Rusland, hvis Storbritannien ikke længere er med til at give EU udenrigspolitisk styrke, og dermed svække mulighederne for at EU og NATO kan presse Rusland til at føre den ønskede politik.
Et andet argument er, at EU gik forrest i at indgå den aftale med Iran, der garanterer landets ret til at have atomkraftværker og sikrer, at de engang i fremtiden vil være i stand til at fremstille atomvåben.
På længere sigt er der dog en større bekymring for NATO:
Forlader Storbritannien EU, vil de tage fat på at løse sine egne økonomiske og politiske problemer. Det er en proces, der forventes at tage op til 10 år, og i den periode kan det ikke forventes, at Storbritannien vil være interesseret i at bakke om om NATOs og EUs aktivistiske politik.
