Når man ser på Tyrkiets optræden i krigene i Irak/Syrien, så kan man retteligt stille spørgsmålstegn ved, om Tyrkiet overhovedet skal være medlem af NATO. Således kan man ikke have, at et medlem af en forsvarsalliance skyder andre landes fly ned og ej heller invardere NATOsamarbejdspartnere(Irak). Indgår man i en forsvarsalliance, så giver det beskyttelse(ihvertfald formelt), men også en forpligtigelse til ikke provokere til krig eller sætte samarbejdet over styr grundet hensynet til egne interesser. I virkeligheden er det, at være medlem af NATO ikke meget forskelligt fra at være medlem af HA. Som medlem, får man beskyttelse og muligheder, men man skal ikke forsøge at drage hele organisationen ind ens egne små konflikter, så kommer man meget hurtigt i "bad standing", og det var måske årsagen til, at efter nedskydningen af SU-24, så henvendte Tyrkiet sig til NATO og ikke russerne. Tyrkerne havde langt mere, som de skulle forklare allianceparterne(at de sætter hele alliancens sikkerhed over styr), end de havde overfor russerne.
Senerehen indvarderede Tyrkiet Irak, således opfattede irakerne det ihvertfald, og satte dermed den NATOledet koalitionssamarbejde med Irak, og dermed kampen mod IS over styr.
Årsagen til den tyrkiske invasion gættes der om, jeg finder det mest sandsynligt, at det var et forsøg på at ødelægge infrastrukturen ml. de syriske og tyrkiske kurdere.
Tilbage står, at således kan man ikke optræde, hvis man vil være medlem af en alliance, og det har tyrkerne fået at vide af bl.a. USA. Pt. synes den tyrkiske enegang stoppet, men NATOmedlemmet er i bad standing.
Men faktisk stopper stopper NATOs bekymringer ikke her, for med valget i Polen og sejren til Duda, har NATO fået et nyt problem, den polske nationalisme, der bl.a. giver sig udtryk i en stærk mistro overfor Rusland og Tyskland.
Går man tilbage i historien, og det vil også sige før WWII, så har der altid været en kamp mellem hhv. Rusland-Polen og tyskere-Polen. Kampene kan føres helt tilbage til middelalderen - polske konger mod teutoniske riddere. Det synes, at være et "zero sum game", dvs. er Polen svagt, så er Rusland og Tyskland stærkt, og vice versa. Polen er kun stærkt, hvis magter udefra, historisk er det Frankrig, England, Sverige og USA, støtter polakkerne.
Denne konflikt er igang med at blusse op igen, og takket være den polske nationalisme.
Et er den polske modstand mod det tysk-russiske samarbejde(Nordstream II), og en kamp hvor tyskerne ikke bøjer sig for den polske og amerikanske kritik. For tyskerne kender ligesåvel historien, som polakkerne.
Noget helt andet er, at Polen nu forsøger, at sætte andre landes sikkerhed over styr, grundet deres egen dagsorden - et stærkt Polen.
Duda har aldrig hævdet andet, end at han ønsker flere NATOstyrker i Polen, således at der kan svares på en russisk invasion. Han går nu videre og ønsker, at NATO skal ophæve aftalen med Rusland fra 1997, således at der kan placeres Atomvåben og store NATOstyrker i bl.a. Polen Polish and Baltic hopes for permanent NATO bases frustrated by 1997 agreement with Russia - The Globe and Mail og Poland considers asking for access to NATO nuclear weapons - Al Arabiya News.
Mao. et stærkt Polen og krig igen.
Jeg tror, at resten af Europa og USA udemærket kender faren, og derfor bliver Dudas fremfærd en ligeså stor fiasko som Erdogan. Men tilbage står, at Duda optræder som en anden Erdogan, og sætter venners sikkerhed på spil, for sit eget credo.
