Normalt er det således i et demokrati, at der er en politisk og valgt ledelse i staten, der har et apolitisk embedsapparat til sin rådighed. Det er en af grundene til, at der kan stilles spørgsmål ved om EU er demokratisk, for embedsmændene er blevet politiske.
Åbentbart er det også tilfældet i USA, at der findes embedsmænd i USA, der blander sig i politiske beslutninger, istedetfor at udfører disse. Således blander 51 amerikanske embedsmænd sig nu i Obamas politik i Syrien 51 U.S. Diplomats Urge Strikes Against Assad in Syria - The New York Times.
Det kan undrer, at det er præcist nu, at det amerikanske udenrigsministerium gør oprør mod Obamas syrienspolitik, for endelig har USA i kurderne fundet en moderat og effektiv partner i kampen mod IS.
Hvad er der på spil, Her er et svar The Untold Story Behind The "Mutiny At The State Department" Where Dozens Demand War With Syria | Zero Hedge, men det Zerohegde overser noget helt centralt, og det er at, Obamas nye allieret er en fornærmelse mod Tyrkiet og Saudi Arabien, som man kan miste som allierede, og det er hvad disse politiserende embedsmænd frygter. For deres eget argument, med at det ikke muligt, at få Assad til forhandlingsbordet holder ikke, for Rusland lægger et gevaldigt pres på Assad, og det har førte til, at alliancen ml. Assad, Iran og Rusland måtte have et krisemødeWhy Iran still doesn’t trust Russia on Syria.
Men tilbage står, at Neocons i det amerikanske udenrigsministerium ikke gør oprør mod Obamas politik, fordi det er en fiasko, men fordi den har succes. For den (u)tilsigtede konsekvens er at USA mister allierede i Tyrkiet og Saudi Arabien. Noget som Obama ikke har så meget imod, nu hvor hans "Pivot Asia" tager form, New waltz begins in US-Iran ties – Indian Punchline og US unleashes the dogs of war in Afghanistan – Indian Punchline.
Mens Clinton er rasende over, at bånden skæres til hendes sponsorer i Mellemøsten.
