En uge, det er hvad det græske vælgerkorps får af tid til at sætte sig ind i konsekvenserne for et ja eller nej ved kommede folkeafstemning.
Tsipras er en presset mand, både internationalt, men også inden for husets egne 4 vægge, for hans kvindelige samlever vil ikke acceptere at Tsipras er utro mod sine utopiske valgløfter.
Derfor er folkeafstemningen en personlig fin løsning for en statsminister der ikke besidder nogen form for ledelsesevner. Får han det forventede nej, så går han ikke alene over i verdenshistorien som manden der førte Grækenland ned i den mørke økonomiske afgrund, men kan henvise til det græske folks beslutning. Får han til gengæld et ja, så kan han med det folkelige mandat indgå reelle alftaler med de internationale lånegivere, samt bevare husfreden med den endnu mere marxistiske frue.
Ser man på parlamentsvalget i januar 2015, så fik de partier, der ikke er forhandlingsvillige over 55% af stemmerne. Hvis grækerne ikke er kommmet til fornuft efter 5 måneders kaos med syriza i spidsen, kan det meget vel blive et nej.
Ifølge "Der Spiegel", så nærmest stormede grækerne pengeautomaterne, da Tsipras offentliggjorde beslutningen om en folkeafstemning. Syriza skaver igen angst hos den græske befolkning.
